PR-kampagne for Alberto K

 

Restaurant Alberto K, der åbnede i 2003, findes på øverste etage af Radisson SAS Royal Hotel. I januar 2008 blev Mannov kontaktet for at skrive en pressemeddelelse om den nye køkkenchefs tiltrædelse. I stedet for at skrive en tekst og blot sende den bredt ud til diverse nyhedsmedier, foreslog vi at få placeret den nye køkkenchef i en række interessante magasiner og desuden at kontakte madanmelderne.

Det førte til portrætter af køkkenchefen, Søren Selin, på to til fire sider i Where2Go og Bo Bedres Alt om Mad. Desuden omtalte en række magasiner som Elle, Gastro, Smag & Behag og Scanorama, at restauranten havde fået ny køkkenchef. Vi gennemførte også en mindre ambassadørkampagne for at få de vigtigste profiler inden for turistindustrien til at interessere sig for Alberto K igen, hvilket blandt andet førte til en omtale i New York Times.

Kronen på værket var, da Politiken, Jyllands-Posten og Børsen én efter én besøgte restauranten og gav den topkarakterer. Selve madlavningen kan vi dog ikke tage æren for.

Kontakt:

 

MANNOV | Copenhagen +45 7026 3838 | Aarhus +45 7027 7500 | Malmö +46 40 630 75 00

Search