Databeskyttelsespolitik for Mannov A/S

Personbeskyttelsespolitik
Efter databeskyttelsesforordningen skal vi orientere om Mannovs behandling og beskyttelse af personoplysninger, og hvilke rettigheder du som registreret har. 

DATAANSVARLIG
Mannov A/S, Ewaldsgade 3, 2200 København N, er dataansvarlig for oplysninger, som modtages til brug for vores almindelige rådgivning af vores kunder.

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine persondata, kan du kontakte os herom på info@mannov.dk.

VORES INDSAMLING AF DATA
Når vi yder rådgivning, modtager vi forskellige dokumenter og mundtlig viden fra vores kunder. Disse dokumenter og i visse tilfælde nedskrevet mundtlig viden opbevares på en digital sag og i nogle situationer tillige på en fysisk sag. Der vil ofte være personoplysninger i de dokumenter og viden, som vi modtager fra vores kunder, og der vil i løbet af kundeforholdet til tider komme flere personoplysninger til, eksempelvis fra myndigheder, andre rådgivere eller i form af offentligt tilgængelige oplysninger, som Mannov selv indsamler. 

Det kan være almindelige personoplysninger, eksempelvis navn og kontaktinformation samt følsomme personoplysninger, som indgår i selve rådgivningen.

Ved tilmelding til arrangementer hos Mannov registrerer vi i forbindelse med tilmeldingen sædvanligvis navn, telefonnummer og mail til brug for kommunikation om arrangementet, herunder kan vi ud fra en konkret vurdering anvende oplysningerne til udarbejdelse af deltagerlister, som uddeles til deltagere og oplægsholdere ved en række af vores arrangementer. Nærmere orientering herom findes i tilmeldingsbetingelserne, som skal godkendes i forbindelse med tilmelding til vores arrangementer.

Hvis du sender en jobansøgning til Mannov, vil vi behandle de oplysninger, som fremgår af din ansøgning. Formålet med behandlingen er at vurdere din ansøgning og evt. gennemføre en ansættelsesprocedure. Behandlingsgrundlaget er en legitim interesse i at kunne besvare uopfordrede ansøgninger og gennemføre ansættelsesprocedurer.

Ved besøg på vores hjemmeside www.mannov.dk registrerer vi, hvilke sider der er besøgt, hvornår, hvilken browser der er anvendt, og hvorfra de besøgende kommer. Oplysningerne anvendes i forbindelse med driften og brugervenligheden af hjemmesiden samt til udarbejdelse af statistik, som blandt andet kan bruges til at forbedre opbygningen af Mannovs hjemmeside, idet vi i videst muligt omfang anonymiserer oplysningerne. 

BRUG AF COOKIES
Vores hjemmeside, www.mannov.dk, anvender cookies og andre datafiler, som er omfattet af Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr (herefter samlet "cookies").

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. En cookie kan ikke sprede virus eller andre skadelige programmer, men gør det muligt at analysere hvilke sider og funktioner, der bruges på hjemmesiden.

Hjemmesiden anvender cookies, herunder oplysninger om IP-adresse, så vi kan huske dine præferencer for sidebesøg og funktioner, samt så vi ved, hvor mange der besøger vores hjemmeside, og hvorfra de besøgende kommer. Det giver os mulighed for at tilpasse indhold, generere statistik over besøg og forbedre hjemmesiden og dermed din oplevelse på hjemmesiden.

Vi anvender cookies, herunder tredjeparts cookies, for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores hjemmeside. Vi håber, at du vil tillade vores cookies, da de hjælper os med at forbedre hjemmesiden og dermed din oplevelse på hjemmesiden.

Udover Mannov har Mannovs digitale samarbejdspartner, der står for support af Mannovs digitale set-up, adgang til oplysninger indsamlet via cookies. Det er altid muligt at slette cookies. Oplysningerne indsamlet via cookies videregives ikke til tredjemand.

Sådan sletter og undgår du cookies
Ønsker du ikke at acceptere cookies fra vores hjemmeside, kan du i de fleste nyere browsere vælge avancerede cookie-indstillinger under internet-indstillinger og tilføje dette domæne til listen over hjemmesider, du vil blokere cookies fra. Du kan også slette individuelle cookies eller alle de cookies, som din browser har gemt. Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at din adgang til hjemmesiden kan være mere eller mindre begrænset, ligesom der kan være funktionaliteter på forskellige hjemmesider, herunder også mannov.dk, der ikke virker.

EJEROPLYSNING
Mannovs hjemmeside udbydes af:

Mannov A/S
Ewaldsgade 3
2200 København N
Tlf.: 70 26 38 38
E-mail: info@mannov.dk

FORMÅL OG GRUNDLAG
Vi behandler de oplysninger, vi modtager, med det formål at kunne rådgive vores kunder i de sager, som oplysningerne indgår i. Denne behandling sker afhængig af opgavens og oplysningens karakter i henhold til Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Almindeligvis vil retten til at indhente og behandle oplysningerne være, at det er nødvendigt for at opfylde kontrakten med vores kunder, eller for at varetage vores kunders legitime og berettigede interesser.

VIDEREGIVELSE MV.
Vi stiller ikke personoplysninger til rådighed for nogen tredjepart med henblik på markedsføring eller lignende formål. 

Vi videregiver alene personoplysninger, hvis det er nødvendigt, for at vi kan varetage vores kunders interesser. De typiske modtagere af sådanne oplysninger vil være myndigheder og andre rådgivere. 

Vi overfører ikke data udenfor EU/EØS, men hvis sådan overførsel måtte finde sted, sker det alene under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsgarantier som krævet efter den gældende databeskyttelseslovgivning.

Vi overlader personoplysninger til vores digitale leverandører i henhold til databehandleraftaler, og alene med det formål at muliggøre vores anvendelse af vores hjemmeside.  

Vi har etableret passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring mod uautoriseret adgang til, tab eller ødelæggelse af de data, som er undergivet vores ansvar. Vi udvikler løbende vores sikkerhedspolitikker og procedurer for at sikre, at vores systemer er sikre og beskyttede. Det er kun personer, som har et legitimt behov for at behandle personoplysninger til de ovennævnte formål, der har adgang til disse.

OPBEVARINGSPERIODE
Vi opbevarer personoplysninger, så længe der er en relevant retlig interesse heri, hvilket sædvanligvis afgøres ud fra en konkret vurdering af oplysningernes betydning sammenholdt med den pågældende opgave udført for kunden. 

DE REGISTREREDES RETTIGHEDER
Ifølge databeskyttelsesloven har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig, nemlig:

  • ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi er i besiddelse af

  • ret til at få urigtige oplysninger rettet

  • ret til i særlige tilfælde at få slettet oplysninger inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning

  • ret til i visse tilfælde at få begrænset behandlingen, så den fremover – bortset fra opbevaring – alene må ske efter samtykke eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser

  • ret til i visse tilfælde at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af oplysningerne

  • ret til at modtage de registrerede personoplysninger i struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format samt at få overført disse fra en dataansvarlig til en anden uden hindring.

Vi kan i forbindelse med registreredes udøvelse af ovenstående rettigheder stille krav om relevant legitimation.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Du kan indgive klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Persondatapolitikken bliver løbende ajourført.