DE TRADITIONELLE OG DE NYE

Kommunikation handler ikke om at råbe højest

Du kommer ofte lettest i medierne, når du mindst ønsker det. Men medierne er ikke kun kritiske. Der er også plads til den gode historie, hvis den er relevant eller interessant.

Et godt mediesamspil kræver forståelse og forberedelse. God kommunikation handler ikke om at råbe højt – men om at lytte omhyggeligt, tænke sig godt om og tale klart.

Vi bygger bro mellem journalisternes ønske om nyheder og skarpe vinkler og virksomhedens behov for at blive hørt og forstået. Vi sætter ord på og håndterer processen, så virksomheden kan genkende sig selv, når budskabet trænger igennem.

De digitale medier har vendt op og ned på medielandskabet i de seneste år. Korte nyheder, intens hastighed og hurtig udbredelse til mange nyhedskanaler er blevet hverdag. Vi hjælper med at navigere i mediernes nye dagsorden.