|
I anledning af Magasins 140 års fødselsdag i april 2008 genopstod Magasins kjolesalon under designmæssig ledelse af 18 studerende fra Danmarks Designskole. 18 kjoler og dragter var blevet fundet frem fra modearkiverne og præsenteret for de studerende, som derefter re-designede hver sin model.
Eksklusiv-historier med hver sin vinkel
Som bureau for Magasin lagde Mannov en PR-strategi med den modebevidste shopper i København, Odense og Århus som målgruppe. Den første eksklusivhistorie blev ’solgt’ til Where2Go, som fokuserede på Magasin gennem 140 år. Derefter kunne vi få afsat endnu en eksklusivhistorie til Berlingske Tidende M/S med selve designprojektet som vinkel. Desuden fik vi et samarbejde med ALT for Damerne i stand, der også fik sin helt egen historie – nemlig muligheden for at vise de færdige kjoler før andre medier. Der var dog plads til endnu en sidste eksklusiv historie – nemlig til tv, hvor vi fik solgt historien ind til DR´s program Aftenshowet. Efter at have solgt fire eksklusivhistorier var det tid til at få bred mediedækning på Magasins 140 års fødselsdag. Vi fik derfor etableret kontakt til modeskribenter hos Fyens Stiftstidende og Århus Stiftstidende, som begge fik en lokal vinkel på historien, idet kjolerne blev udstillet i henholdsvis Århus og Odense. Sidst, men ikke mindst besluttede MetroXpress sig for at bringe historien over to sider.
Udover at Magasin fik en masse omtale, så var den virkelig gode nyhed, at vi fik skabt så meget opmærksomhed, at de 18 kjoler indbragte 21.000 kr. til AIDS-Fonden, da de blev sat på auktion på www.lauritz.com.
For flere oplysninger kontakt: Nikolaj Buchardt |