HOPENHAGEN VANDT TO PR-OSCARS

 

Kampagnen 'Hopenhagen' har netop modtaget to prestigefyldte priser. Hopenhagen blev den kampagne, der dominerede gadebilledet i København under COP15. Samtidig lykkedes det på rekordtid at få aktiveret 7 mio. mennesker i et socialt netværk på hjemmesiden Hopenhagen.org. Hopenhagen-kampagnen vandt to SABRE Awards for bedste europæiske nonprofit-kampagne og bedste europæiske hjemmeside, og Mannov var involveret i kampagnen på linje med mange andre aktører.

Under COP 15 i København i december 2009 var der mange initiativer på banen for at råbe politikerne op og kræve handling. Idéen bag kampagnen Hopenhagen udsprang af tanken om, at FN's klimakonference i København var en mulighed for at forene indbyggere på hele jorden for at ændre kurs. Den kreative idé i kampagnen var, at der var behov for et skift fra at "COPE" eller ignorere vores globale udfordringer, til at "HOPE" og dermed handle for at skabe en ny virkelighed.

Kampagnen var en open source-kampagne inspireret af Obamas kampagne, og alle med samme mål var velkomne til at deltage. Omdrejningspunktet for kampagnen var hjemmesiden www.Hopenhagen.org, hvor man kunne blive borger i den virtuelle by Hopenhagen og udtrykke sin vision for fremtiden for vores planet.

Det lykkes ikke for de politiske ledere og topembedsmænd at komme frem til en bindende og ambitiøs aftale om reduktion i den samlede CO2 -udledning, men København var under COP15 et samlingspunkt for håbet om en bedre verden. Hopenhagen samlede håbet - fra Bucharest til Beirut, Dubai til Delhi, Caracas til København og Sofia til Sao Paolo -, og ordet Hopenhagen blev omdrejningspunktet for uforglemmelige taler af blandt andre Arnold Scwartzenegger, Richard Branson, Desmond Tutu og Al Gore.

Hopenhagen er en non profitkampagne iværksat af International Advertising Association (IAA) med støtte fra FN. IAA har fået nogle af de dygtigste reklame- og kommunikationsfolk i verden til at udvikle kampagnen. I Danmark er blandt andre Mannov, Responsive og Ogilvy bannerførere for Hopenhagen og har således medvirket til at udvikle en række aktiviteter, der eksponerede klimabudskabet.

For yderligere information: Lotte Hansen eller Allan Fatum

 

 

 

MANNOV | Copenhagen +45 7026 3838 | Aarhus +45 7027 7500 | Malmö +46 40 630 75 00

Search