Silas B.S. Erichsen

Silas B.S. Erichsen

Konsulent
Phone: +45 2672 8066
Email: sbe@mannov.dk

Filantropi handler om meget mere end at give penge væk

jun 26, 2013 By Silas B.S. Erichsen
Tags: fonde

Fra den 30. maj til 1.juni, 2013, afholdt European Foundation Center (EFC) deres fireogtyvende generalforsamling og konference i Bella Centeret i København. Fokus for årets konference var: ”Bæredygtige byer” (læs mere her). Men højt på dagsordenen var også idéen om katalytisk filantropi, der er en ny måde for fonde at arbejde strategisk på. For at forstå begrebet katalytisk filantropi, er det en god ide at holde begrebet op mod traditionel filantropi. Traditionel filantropi minder på mange måder om myten om julemanden, der tager af sted juleaften for at dele gaver ud til de artige børn. Katalytiske filantroper siger farvel til denne almisse-tilgang, og kaster sig i stedet ud i en mere business-orienteret partnerrolle, hvor man selv tager initiativ til og medansvar for at løse problemet for i sidste ende at skabe mest mulig samfundsmæssig værdi af donationen.

Årsagen til at katalytisk filantropi var i fokus ved generalforsamlingen, skal findes i den temmelig deprimerende historie om velmenende donationer, der ofte intet gør for at afhjælpe samfundets problemer, og nogle gange endda gør tingene værre. Desuden er behovet for at donere så effektivt som muligt, og få det maksimale ud af hver doneret krone, kun vokset med finanskrisen. Især i USA og Europa er både den offentlige og private sektor kendetegnet ved økonomisk smalhals, hvorfor der er behov for nye aktører, som tager ansvar for at udvikle samfundet. Her har fondene en unik position og mulighed for, via deres uafhængighed, langsigtede horisont og finansielle råstyrke at skabe nytteværdi for samfundet.

GIV MANDEN EN FISK…

(For) mange af de ca. 14.000 danske fonde arbejder i dag ud fra, hvad man kan kalde en konventionel filantropisk tilgang. For disse fonde handler filantropi om at finde den rette sag, organisation eller gruppe i den frivillige sektor at støtte og herefter beslutte, hvor meget støtten skal være på. Denne tilgang bringer mindelser om den velkendte formulering om, ”at man ikke skal give en sulten mand en fisk, men lære ham at fiske”, hvor man nøjes med at give manden fisken. Når man blot udskriver checks, har det i realiteten den konsekvens, at initiativ og ansvar for udformning og implementering af løsninger (på sociale problemer) uddelegeres til donationsmodtagerne. Og til trods for donationsmodtagernes oprigtighed, engagement og bestræbelser for at gøre det så godt som muligt, er der ikke megen grund til at antage, at den frivillige sektor alene kan løse samfundet store problemer. Men hvorfor egentlig det?

FOR SMÅ OG AUTONOMT ARBEJDENDE

Den frivillige sektor i Danmark tæller ca. 101.000 organisationer, fordelt over ca. 83.000 lokale og regionale foreninger, ca. 3.000 landsdækkende organisationer, ca. 8.000 selvejende institutioner og ca. 6.200 almennyttige fonde . På samme måde som der er stor forskel på organisationernes virke, er der også stor forskel i deres økonomiske formåen. De gennemsnitligt højeste indtægter finder man blandt de landsdækkende organisationer, hvor medianen ligger mellem 1.000.000 og 5.000.000 kroner, mens den for alle lokale organisationer er mellem 100.000 og 500.000 kroner. Hver af disse organisationer er i stand til at hjælpe hundrede eller endda tusindvis af mennesker, og mange af dem gør det på kreative og effektive måder. Men til trods for deres ofte helhjertede indsats, står de frivillige organisationer over for betydelige begrænsninger.

Alt for mange organisationer fungerer ganske isoleret og forfølger de strategier, som de finder bedst. Man mangler ofte infrastrukturen til at kunne lære af andres ’best practices’, pondussen til at påvirke politikerne eller skalaen for at opnå national gennemslagskraft. Et flertal af de allerstørste frivillige organisationer, som kunne have ressourcerne til at gennemføre forandringer på national skala, er uddannelses-, social service- og kulturelle organisationer, der primært fokuserer på egen institutionelle bæredygtighed. Samarbejde på tværs af sektorer er nærmest ikke eksisterende, da hver organisation konkurrerer om finansiering ved at forsøge at overbevise donorerne om, at deres tilgang er bedre end nogen anden organisations, der arbejder med samme fokusområde.  Dertil skal medregnes, at kun et fåtal af frivillige organisationer systematisk måler på deres resultater og effekter. 

Derfor er der, uagtet donorernes generøsitet eller organisationspersonalets hårde arbejde, ingen garanti for at støtte til autonome (og ofte underfinansierede) tilgange, som de frivillige organisationer bruger i kampen for at tackle et problem, rent faktisk vil føre til brugbare løsninger på de sociale problemer (af stor skala ), som vi står overfor i dag. Bidragene fra konventionelle donorer og det gode arbejde af effektive frivillige organisationer kan midlertidigt forbedre forholdene på et bestemt sted og tid, men det er usandsynligt at sådanne tilgange kan skabe de varige ændringer og reformer, samfundet har så hårdt brug for.

MEN HVAD ER DER SÅ BEHOV FOR?

Der er behov for en anden tilgang til filantropi. Der er behov for en filantropi der katalyserer sociale forandringer. FSG har i over et årti studeret mange eksempler på denne nye tilgang til social forandring. De har destilleret, hvad der gør katalytiske filantroper så effektive i fire forskellige praksisser:

1. De har en ambition om at ændre verden og modet til at påtage sig ansvaret for at nå de resultater, de søger
2. De engagerer andre med overbevisende kampagner, de mobiliserer interessenter og skaber betingelserne for samarbejde og innovation,
3. De bruger alle de værktøjer, der er tilgængelige for at skabe forandring, herunder ukonventionelle som stammer fra andre sektorer end den frivillige sektor,
4. De skaber handlingsorienteret viden til at forbedre deres egen effektivitet og for at påvirke andres adfærd.

Hver af disse praksisser står i modsætning til den praksis, som en stor del donorer, fonde og virksomheder følger i dag. 

Mandagmorgen har i samarbejde med Realdania udarbejdet et skema, der er en udbygning af FSGs og Mark Kramers ditto, som illustrerer forskelle og karakteristika ved konventionel, venture/strategisk og katalytisk filantropi:

 

Konventionel Filantropi

Venture Filantropi/ Strategisk Filantropi

Katalytisk Filantropi

Hvad er formålet?

Fonden giver bidrag til almennytte

Fonden udvikler nye løsninger

Fonden tager medansvar for og engagerer andre med den målsætning at skabe en bedre verden

Hvad er spørgsmålet?

Hvilke velgørende organisationer skal støttes, og med hvor mange penge?

Hvordan kan filantropiske bidrag skabe bæredygtige løsninger?

Hvordan kan et projekt opnå katalytisk effekt med målbare resultater?

Hvem bærer ansvaret for succes?

Bidragsmodtagere

Bidragsyder og bidragsmodtagere

Bidragsyder, bidragsmodtagere og partnere

Hvad bliver støttet?

Individuelle projekter og organisationer

Individuelle projekter og initiativer

Processer på tværs af sektorer

Hvilke projekttyper støttes?

Velgørende enkeltstående projekter

Strategiske enkeltstående projekter

Den langsigtede proces

Hvilke redskaber anvendes?

Ansøgninger, uddelinger

Partnerskaber, viden, uddelinger

Alle tænkelige redskaber, f.eks. netværk, partnerskaber, in-house-kompetencer, advocacy etc.

Hvordan bliver information anvendt?

Til at sammenligne støtteforespørgsler

Som det gode eksempel

Til at støtte og motivere forandring

Hvordan måles effekt?

Donorevaluering

Projekt-, donor- og intern evaluering

Det brede udkomme og konkrete effektmål

Kilde: Katalytisk Filantropi – Mere engagement – Større Effekt, Mandag Morgen Navigation, 3.maj 2013, s.7

DER FINDES IKKE EN ONE-SIZE-FITS-ALL KUR

Katalytisk filantropi er ikke en ’one-size-fits-all’-model, og ikke en model, der skal erstatte alle andre tilgange til filantropisk arbejde, men derimod en model, som kan være brugbar i forhold til nogle problemstillinger, men ikke i forhold til andre. Social forandring er en rodet proces, hvor viljestyrke fra en determineret og indflydelsesrig person kan være det der tipper balancen fra fiasko til succes. Fonde der er seriøse med at ville løse sociale problemer, bør påtage sig rollen som katalysator, iværksætte kampagner og sammenstykke de forskellige løsninger på sociale problemer, som den fragmenterede frivillige sektor ikke selv kan.

Dette er ikke for at antyde, at katalytisk filantropi er passende for alle donorer eller at andre typer af filantropisk engagement er ineffektivt. De fleste donorer har hverken tid eller ressourcer til at gøre mere end at bidrage til fortjenstfulde individer og organisationer. Konventionel filantropi tjener en væsentlig funktion ved at understøtte større frivillige organisationer og institutioner, og ved at berige liv og yde bistand til personer i nød. Desuden spiller venture filantropi og strategisk filantropi en vigtig rolle ved at hjælpe effektive organisationer og talentfulde personer med at udvide omfanget af deres impact. De forskellige typer af filantropi er en af grundene til den frivillige sektors vitalitet, og samfundet ville være betydeligt værre stillet, hvis ikke det var for de millioner af kroner, som årligt doneres til velgørende formål af konventionelle donorer.

Vi bør dog ikke foregive, at konventionelle bidrag vil ændre status quo. I stedet bør det meget mindre antal af donorer, der har lysten og muligheden for at opnå forandring – uagtet om det er fagfolk fra fonde og virksomheder eller individuelle filantroper med tiden og ressourcerne til at engagere sig personligt - træde frem og blive drivere for en katalytisk filantropi. Gør de det, vil de begynde at se målbare resultater af deres indsats og ikke mindst potentiale til at ændre sociale forhold på en meningsfuld måde. Filantropi er kraftfuldt værktøj til sociale fremskridt, men kun hvis donorerne gør det rigtigt.

MERE OM KATALYTISK FILANTROPI:

Læs f.eks.:

Mandagmorgen, Katalytisk Filantropi, Mere engagement – Større Effekt (rapport)
Harvard Business Review, Creating Shared Value, Jan-Feb 2011
Forbes, Gates Foundation: Catalyzing Change to Build Better Lives, 11.12.2012
FSG, Multiplying Impact through Philanthropic Collaboration

Eksempler på fonde der arbejder katalytisk:

• Bill & Melinda Gates Foundation
• The William J. Clinton Foundation
• The Mo Ibrahim Foundation
• Tow Foundation
• Levi Strauss Foundation
• The Starbucks Foundation

Danske:

• Realdania
• Trygfonden
 

Comments
No comments yet. Be the first.