Tine Duelund Schou

Tine Duelund Schou

Seniorkonsulent
Phone: +45 2715 7086
Email: tds@mannov.dk

TIPS TIL AT SKABE VIRALE BUDSKABER – Del 1

apr 29, 2016 By Tine Duelund Schou
Tags: branding , sociale medier , content marketing , kreativ kommunikation

”Hvordan får jeg mit content til at gå viralt?” Min gode kollega Anders joker tit med, at hvis han fik 50 øre for hver gang, han havde fået det spørgsmål fra en kunde, så havde han i hvert fald 5 kroner.

Jeg kan afsløre, at det mildest talt er en underdrivelse, for det er absolut det spørgsmål, man oftest får stillet som konsulent, når der skal rådgives om kommunikation på sociale medier.

Jeg har (desværre) ikke de vise sten til formularen, der kan garantere, at alt content går viralt. I stedet har jeg nedenfor beskrevet de overvejelser, jeg benytter mig af, når jeg rådgiver om, hvordan man får skabt et budskab, der fanger opmærksomheden hos den pågældende målgruppe.

Eksemplerne i fremgangsmåden er taget fra Jonah Bergers fremragende bog ”Contagious - Why things catch on”. Bogen er efterhånden et par år gammel, men de pointer, han har samlet i hans såkaldte S.T.E.P.P.S-model, fremhæver på simpel vis de principper, man bør overveje, når man vil kommunikere med sin målgruppe – og de principper gælder desuden, uanset om vi taler kommunikation generelt eller content på sociale medier.

Fundamentet skal være i orden
Selvfølgelig skal det siges, at der nogle gange er en meget simpel forklaring på, hvorfor nogle produkter eller budskaber bliver mere populære end andre. Det er simpelthen fordi nogle produkter bare er bedre (eller prisen er mere attraktiv). Vi kan alle bedre lide hjemmesider, der er intuitive og brugervenlige, tøj der ikke mister farven efter én vask, og gadgets der ikke går i stykker efter 5 min. Disse parametre gælder selvfølgelig stadig, uanset hvor god kommunikationen er.

Men før kunderne beslutter sig for at købe produktet, skal de have hørt om det, og der er det vigtigt at overveje sin kommunikation, så det kommer så bredt ud i målgruppen som muligt.

“Word of mouth” –hvorfor er det så vigtigt?
Vi elsker alle at dele sjove historier, gode oplevelser, spændende rygter og unikke ting, der er sket for os med vores netværk – det er, hvad vi kalder ”word of mouth”(WOM). Iflg. bogen ”Contagious – Why things catch on” estimeres det at ca. 20-50 procent af vores købsbeslutninger påvirkes af, hvad vores netværk siger. Det sker, fordi vi stoler mere på vores venner og professionelle netværk, end vi tror på reklamer og salgssnak fra sælgeren – så styrken ved WOM er ikke overraskende.

Mange af disse anbefalinger foregår hen over en kop kaffe, en middag, på sidelinjen til børnenes fodboldkamp eller under en telefonsamtale, så pas på med udelukkende at stirre dig blind på de sociale medier. LinkedIn og Facebook er ”bare” platforme. De er ikke kommunikationsstrategier!

For at opnå den fulde effekt ved WOM gælder det, at det rigtige content – og de rigtige budskaber – vil få folk til at tale om dit brand, dit produkt eller din service.

For at lykkes med dette er det vigtigt at forstå, hvorfor folk fortæller og deler deres viden. Hvad er det, der gør, at nogle informationer er mere interessante end andre. Det er her, S.T.E.P.P.S.-modellen kommer ind.

S.T.E.P.P.S. - seks principper for ”epidemisk”-kommunikation

S – Social Currency (social valuta)
Den sociale valuta af buskabet er meget afgørende for, at det bliver fortalt videre. En god, spændende historie eller en sjov oplevelse, man har haft, er guld værd ift. social valuta. Tænk på sidste gang nogen har bedt dig om at holde på en hemmelighed, du skulle love ikke at sige videre – var det deres egen hemmelighed, de fortalte, eller var den en andens hemmelighed, de simpelthen ikke kunne holde for sig selv?

Vi elsker at fortælle gode historier, især dem som andre ikke kender. Det er også derfor, hemmeligheder har det med ikke at være hemmelige for evigt.

Det handler om personlig branding. De fleste mennesker vil gerne fremstå som kloge, sjove, cool og vide noget andre ikke ved frem for at fremstå som uintelligente og uinteressante. Dette afspejler sig tydeligt, i det vi taler om, og det vi viser interesse for (dvs. det vi liker på sociale medier). Vores ønske om at brande os selv som personer er derfor en meget simpel driver for, hvad vi vælger at fortælle videre og dele med vores netværk.

Tip: For at få folk til at dele, skal vi derfor forsøge at udvikle budskaber, der hjælper dem med at opnå den branding, de ønsker, ved at give dem noget at dele. Vi skal finde det bemærkelsesværdige i vores historie.

T – Triggers (stimuli)
Triggers er en fællesbetegnelse for den stimuli, der kan få folk til at tale. Én ting er, at målgruppen har absorberet vores budskab, men det er også vigtigt, at de bliver mindet om det, dels for at vi kan være ”top-of-mind” i deres hukommelse, men også så de bliver mindet om at fortælle budskabet videre til andre. Vi kan derfor benytte vores målgruppes omverden og miljø til at forstærke vores budskab og minde dem om vores brand så ofte som muligt.

Vi ville alle gerne have vores kunder til at tænke på deres brand, hver gang de drak en kop kaffe eller tog et bad. Ved at benytte associationer til din målgruppes omverden, kan den indirekte forbindelse hjælpe med at få dit budskab husket. Slogans som ”Have a break, have a Kitkat”, ”KIMS, når du er sulten for sjov” og den danske version af Kinder Mælkesnitte-reklamen fra ’90’erne med slogannet ”det sunde mellemmåltid”, er alle forsøg på at påføre en trigger i kundernes bevidsthed, så producenten får dem til at købe deres produkt, hvis målgruppen er på jagt efter en snack mellem hovedmåltiderne.

Tip: Det er stærkt, hvis man kan få inkorporeret en associationsfaktor (stimuli) i sit budskab. Det er med til at sikre, at det bliver husket og (gen-)hørt igen og igen. Derudover er det en meget relevant del af at udarbejde et stærkt budskab og skabe et solidt brand.

E – Emotion (følelser)
Følelser er en meget en stærk faktor, ift. hvad vi deler med vores omgangskreds. Hvad end det er overraskelser, humor, forargelse eller glæde. Selv negative følelser kan medvirke til, at et budskab bliver delt. Dog skal man passe på med negative følelser, da det kan give bagslag for ens brand.

Beviset for at følelser er en stærk driver for deling er tydelig, når man ser på, hvad der bliver delt – især på YouTube og andre sociale platforme: posts der får folk til at grine eller græde vinder altid over faglige, uddannende videoer.

At spille på følelserne giver selvfølgelig en udfordring, da det ikke er alle budskaber eller produkter, der egner sig til vittig eller emotionel kommunikation. Her bør man i stedet fokusere på, hvad vi som mennesker gerne vil brandes som. Mange vil måske gerne virke sjove over for hele deres netværk, mens den selvsamme person også ønsker at fremstå klog og vidende over for en anden, mindre del af sit netværk. Det sidstnævnte ville betyde at jeg stadig ville dele det (gode) faglige content, men kun med dem jeg mener, det er relevant for – dvs. en mindre del. Derfor vil en video om fremskridt inden for cognitiv computing eller neuronspaltning ikke blive delt nær så meget som en video med søde kattekillinger, der jager hinanden. Men fra et marketing- og kommunikationsperspektiv er det også ok. Kommunikation handler i sidste ende om at ramme de rigtige med sin kommunikation.

Tip: Motivationen for at dele handler om at knytte målgruppens behov for personlig branding til ens budskab. Hertil er følelser og humor en stærk driver for at få folk til at dele. Det handler om at finde den rette følelse, der passer både til ens budskab og til den målgruppe, man vil have sit budskab ud til.

Få de resterende tre trin af S.T.E.P.P.S.-modellen i del 2 af ”TIPS TIL AT SKABE VIRALE BUDSKABER”, som kommer snart. Her kan du igen få mere inspiration til, hvordan du kan sikre, at din kommunikation rammer plet på de sociale medier.

Læs del 2 af "Hvordan får jeg mit content til at gå viralt? her

Hvis du vil have hjælp til din kommunikationsstrategi, er du altid velkommen til at sende mig en mail: tds@mannov.dk eller tage fat i mig på 2715 7086.

Comments
No comments yet. Be the first.