Lars Dyrhagen

Lars Dyrhagen

Direktør, Public Affairs
Phone: +45 2681 1112
Email: ldy@mannov.dk

Thorning opfyldte kun 3 ud af 4 krav til jobbet

sep 09, 2014 By Lars Dyrhagen
Tags: politik , eu

På trods af måneders favoritværdighed som EU's næste præsident glippede det for Thorning. Den banale analyse er, at kabalen med demografiske, geografiske og politiske kort bare ikke gik op. Men selv hvis man går sagligt til værks i en vurdering af Thornings styrker og svagheder, diskvalificeres hun på et af fire krav til posten. Den fuldendte EU-præsident magter nemlig at veksle mellem fire forskellige roller. Thorning har bevist, at hun mestrer rollerne som kompromismager, dukkefører og superstjerne. Den sidste rolle – som den visionære bestyrelsesformand – har hun endnu ikke omfavnet. Hvis ikke hun får udviklet denne evne, vil den ikke alene have kostet hende EU-præsidentembedet. Det kan komme til at koste hende genvalget som statsminister.

Kompromismageren

Den første rolle, den gode EU-præsident skal kunne håndtere, er kompromismagerens. EU-præsidenten forbereder og leder møder med henblik på at finde fælles løsninger mellem mange og modstridende interesser. Den nuværende EU-præsident, Van Rompuy, har i sin tid som EU-præsident været dygtig til netop at finde disse kompromisser. Eksempelvis tilskriver flere iagttagere ham, at den fælles valuta, euroen, blev reddet, da den var allermest sårbar. Som kompromismager har Thorning to meritter, der gør hende til en effektiv statsminister og gjorde hende til en god kandidat til jobbet som EU-præsident. Gennem 15 år er hun skolet i såvel Europa-Parlamentet som i Folketinget. Ingen af parlamenterne har tradition for dominerende flertal, hvorfor succes afhænger af evnerne til at indgå kompromisser. Som regeringschef har Thorning vist, at hun har en pragmatisk vilje til at sluge kameler og danse, så køerne vender på ideologiens offeralter. Thornings kompromisiver har skabt resultater, og det fremtvinger respekt – også i de øvrige europæiske hovedstæder.

Dukkeføreren

Den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen fortalte mig engang, at alt kan lade sig gøre i politik, når blot man er villig til at lade andre tage æren. I USA og blandt andre nationer har præsidenter tydelige magtsymboler som præsidentfly og embedsbolig. EU-præsidenten er ikke udstyret med den symbolske magt, som støtter embedets synlighed i offentligheden. Som dukkeføreren gemt under bardunen skal en god EU-præsident derfor erkende, at publikum ønsker at se dukkerne og ikke føreren. Men ved at spille medspillerne fri til skudposition kan den uselviske leder derimod få magt ved at bestemme og afgøre spillet. Således har Van Rompuys danske talsmand, Preben Aamann, sagt, at det er vigtigere, at Rådet får æren, end at den nuværende EU-præsident udråbes som helt. Som statsminister har Thorning vist, at hun ikke lader sig ryste af, at andre høster anderkendelsen. I regeringens første leveår var Bjarne Corydon i medierne sågar udråbt som den ukronede leder, der løb med al den positive opmærksomhed, medens statsministeren ydmygende måtte finde sig i at blive kaldt en passager i en bil, hun ikke engang var fører af. I dag er færre i tvivl om, at Thornings ledelsesstil blot er en anden.

Superstjernen

For det tredje skal EU-præsidenten være en superstjerne på verdensscenen. Van Rompuy, Ashton og Barosso har som de seneste års EU-topchefer ikke haft star quality til at kunne matche eksempelvis Barack Obama, Aung San Suu Kyi eller Dilma Roussef. Det har Thorning til gengæld. Tænk blot på den famøse selfie under Mandelas begravelse. Jeg har ved flere lejligheder set hende ved internationale begivenheder. Et eksempel var under det globale topmøde i Rio de Janeiro, hvor hun scenevant blandt 130 stats- og regeringschefer var stjernen, som pådrog sig opmærksomhed, der langt oversteg Danmarks størrelse og betydning. Thorning ville som EU-præsident have givet rollen yderligere tyngde i forhold til Van Rompuy. Det samme gælder i øvrigt Thornings konkurrent til jobbet, polakken Donald Tusk.

Bestyrelsesformanden

Den sidste evne, EU-præsidenten skal have, er som den visionære bestyrelsesformand. Det er her, Thorning har sit absolutte svaghedspunkt. Ifølge forskere fra The Foreign Policy Centre var den oprindelige tanke, at EU-præsidenten efter fransk forbillede skulle være mere magtfuld end Kommissionsformanden. Men da traktaten ikke giver EU-præsidenten mulighed for at afskedige den netop valgte Juncker som EU-Kommissionsformand, må præsidenten gøre brug af andre magtmidler. Ved at være den eneste person som jævnligt og løbende er i kontakt med alle stats- og regeringscheferne, kan den rette EU-præsident definere de visionære sigtelinjer og fælles mål for fremtiden. Det svarer til den måde, de moderne bestyrelsesformænd arbejder i store koncerner, hvilket efterlader Kommissionsformanden som en slags administrerende direktør, der tager sig af de daglige politiske gøremål. Men Thorning har hverken som oppositionsleder eller som statsminister været i stand til tegne et tydeligt og visionært langsigtet projekt. Socialdemokraterne og vælgerne har længe haft svært ved at se, hvad Thorning vil med samfundet og som samfundsleder. Spørgsmålet er derfor, om det kostede hende posten som EU-præsident?

Som først udfordrer og siden arvtager efter de konservative Kaczynski-brøde har Donald Tusk vist, at han evner alle fire krav til at blive en dygtig EU-præsident. Med stillingen 3 mod 1 ville Thorning have tabt til ham, selv hvis stats- og regeringschefer havde valgt efter saglige kriterier. For at blive den fuldendte leder skal Thorning lægge nye dimensioner til sit lederskab og slippe visionerne fri uden at give køb på sine øvrige kvaliteter. Lykkes det hende ikke, kan det ikke alene have kostet hende posten som EU-præsident. Selve genvalget som statsminister kan også være spil.

Comments
No comments yet. Be the first.