Ebbe Kristensen

Ebbe Kristensen

Senior Advisor & partner
Phone: +45 2965 0884
Email: ek@mannov.dk

Statistik og troværdighed

maj 09, 2017 By Ebbe Kristensen

”Undersøgelse viser, at…” er næsten pr. definition godt stof for medierne, og vi elsker at se enkle sammenhænge og klare konklusioner, gerne tilsat en flot grafik. Det virker overbevisende og skulle også gerne være informativt og objektivt, så vidt det er muligt. Men i en tid med alternative fakta, lynhurtige konklusioner og (ukritiske) delinger på de sociale medier er det værd at se kritisk på datagrundlaget for konklusionerne, og hvor holdbare de egentligt er.

Der er mange tankevækkende eksempler, som anvendt ukritisk kan være med til at skabe forvirring og derigennem bidrage til, at der bliver truffet forkerte beslutninger fremfor at bidrage objektivt til en pågældende sag.

Netop denne problematik er særdeles godt forklaret og eksemplicificeret af Hans Christian Petersen, lektor i statistik på Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet, der giver en guidet tur gennem typiske statistiske fælder.

En klassiker er inden for sundhedsartikler, hvor f.eks. kartofler bliver beskrevet som sunde den ene dag og usunde den anden dag (underforstået: eksperterne kan ikke selv finde ud af det, og så kan det jo være lige meget, hvad man spiser). Men betyder det så, at den ene historie er forkert? Nej, ikke nødvendigvis, historierne er måske bare målt ud fra forskellige parametre. Den ene historie kan for eksempel bygge på tal om, at kartofler er godt for fordøjelsen, og den anden på, at kartofler er skidt for vægttab.

Et andet eksempel er, at antallet af vielser og registrerede partnerskaber faldt fra ca. 38.000 i 2009 til 28.000 i 2015. Det kunne give oplagte overskrifter som: ”25 % færre vielser” eller ”antallet af vielser styrtdykker”. Isoleret set er dette ikke forkert, men i samme periode faldt antallet af personer mellem 30 og 39 år fra ca. 820.000 til ca. 640.000, dvs. et fald på ca. 22 %, hvilket kunne forklare, hvorfor antallet af vielser var faldet med 25 %. Men, får man ikke den ’mellemregning’ med, er chancerne for at man drager forkerte slutninger stor. Så ikke noget markant fald i andelen, der gifter sig!

Begge eksempler bygger på statistik og undersøgelser, men serveres de ukritisk i medierne uden hensyntagen til konteksten, kan de ende med at skabe forvirring i stedet for klarhed.

Journalister, rådgivere og andre, der er med til at fodre medierne med undersøgelser-viser-historier, kan sikkert godt bruge et statistisk ’brush up’ nu og da!

Gode råd til hvordan man hurtigt tjekker undersøgelser bygget på statistik

1.     Se på antallet af observationer eller personer, som undersøgelsen bygger på. Er tallet lille, eller fremgår det ikke, bør man være varsom.

2.     Tjek, om en evt. graf giver det korrekte billede eller om der er manipuleret med måleenheder for at få et givent resultat frem.

3.     Bygger undersøgelsen på et repræsentativt udsnit eller blot på et udsnit?

4.     Er der kontrolleret for eller nævnt ’mellemregninger’ og faktorer, som kan spille ind på resultatet?

5.     Tekst og figurer/grafer anvender ikke de samme tal.

Comments
No comments yet. Be the first.