Mette Guldbrandsen

Mette Guldbrandsen

Praktikant
Phone: +45 2061 5761
Email: mgu@mannov.dk

Otte år efter: Tønder-sagen påvirker stadig Tønder’s image

sep 03, 2014 By Mette Guldbrandsen
Tags: krisekommunikation

Efter otte år ligger krisen om Tønder-sagen stadig som en tung tåge over Tønder Kommune. Grunden til at krisen stadig påvirker Tønder Kommunes brand så signifikant den dag i dag, er ifølge kriseekspert Kim Ege Møller simpel; manglende kriseberedskab, og manglende genopbygning.  

Det var først, da Laurids Rudebeck i 2009 overtog borgmesterposten i Tønder Kommune, at kommunen indførte et egentligt kriseberedskab. Indtil da var krisekommunikation ikke en del af den politiske agenda, og det har haft vitale konsekvenser for Tønder Kommunes brand.

Manglende kriseberedskab og prioritering af krisekommunikation ses tydeligt – ikke bare i Tønder, men også i andre kommuner der har oplevet lignende sager, mener Kim Ege Møller, der er kriseekspert og Chef for Corporate Communication i PR- og kommunikations-bureauet Mannov:

”Jo hurtigere og jo mere velforberedt man reagerer på en krise, des hurtigere kommer man igennem. I Tønders tilfælde var der først optrævlingen af selve den uhyggelige sag, og derefter den lange proces om kommunens håndtering. Det var hverken kønt eller professionelt, og en del af det kunne have været undgået, hvis Tønder havde haft et kriseberedskab, der kunne håndtere kommunikationen – både internt og eksternt”, menerKim Ege Møller.

Uden et kriseberedskab havde Tønder Kommune derfor ingen chance for at forholde sig proaktivt til sagen og var derfor nødsaget til udelukkende at reagere reaktivt - uden nogen som helst form for strategi eller handleplan. Ifølge Laurids Rudebeck var det manglende kriseberedskab bl.a. grunden til, at den forhenværende borgmesters udtalelse om, at ”vi gjorde intet forkert”, blev en officiel kommentar fra Tønder Kommune, og dermed en evigt indprentet reference til kommunens rolle i sagen.

Tønder Kommune tager nu krisekommunikation alvorligt

Tønder Kommune har derfor om nogen lært vigtigheden af krisekommunikation. ”Misbrugs-sagen harlært os at være proaktive og har understreget vigtigheden i at have et kriseberedskab. Derudover har vi lært, at man hele tiden kan blive klogere, og der er dermed altid plads til at udvide vores horisont yderligere”, forklarer Laurids Rudebeck.

Derfor har Tønder Kommune nu oprettet en helt klar krisestrategi med proaktivitet som nøgleord: Så snart vi observerer en krise eller noget der kunne gå hen og udvikle sig til en krise, opretter vi med det samme en krisestabel. Krisestablen skaber sig så et overblik over sagen, og vurderer hvordan den bedst bør håndteres. Alt dette sker meget hurtigt, og der er kun tale om få minutter før jeg er underrettet”, forklarer Laurids Rudebeck.

Krisekommunikation bliver derfor taget meget alvorligt i Tønder Kommune – så alvorligt at der nu bliver lavet årlige kriseøvelser på tværs af kommunens mange afdelinger og forvaltninger. Øvelserne tager udgangspunkt i fiktive kriser, hvor formålet er, at afdelingerne og den enkelte medarbejder kan øve sig i, hvordan en krise skal håndteres, samt deres eksakte rolle i den givne kontekst. Kriseøvelserne har ifølge Laurids Rudebeck en stor betydning for krisernes udfald: ”Vi er blevet meget bedre til at forberede os tidligt og afdække risikoen for kriser, inden den udvikler sig.”

Dette er et værktøj, som mange kommuner ifølge Kim Ege Møller bør benytte sig af: ”Kommuner er, som alle andre brands, utrolig sårbare. Når kommuner bliver ramt af ubehagelige sager, kaster borgere og alle typer medier sig over det store spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Det spørgsmål vil altid, før eller siden skulle besvares af kommunen, og det er de færreste kommuner, der formår dette. Ved at lave kriseøvelser øger det muligheden for at forholde sig proaktivt og dermed nå at håndtere krisen, inden den udvikler sig”.

Ville et kriseberedskab have gjort en forskel under Tønder-sagen?

Tønder Kommunes brand ville have set helt anderledes ud i dag, hvis kommunen havde haft krisekommunikation på dagsordenen, mener Kim Ege Møller:  

”Man var kommet hurtigere igennem – næppe uden ridser i imaget, men man var kommet hurtigere igennem. Tønder, og en del andre kommuners store problem er, at de i befolkningen mest er kendt som uhyggelige byer i provinsen. Når de store kritiske sager rammer, og sætter dagsordenen i mange måneder, bliver ’sagen’ kommunens nye brand. Og det brand vil hænge ved, indtil man formår at fortælle en ny historie og give et andet billeder af kommunen.”

Comments
No comments yet. Be the first.