Anne Reinholdt

Anne Reinholdt

Direktør for Consumer PR & Partner
Phone: +45 2715 7067
Email: ar@mannov.dk

Mannov opruster

apr 19, 2016 By Anne Reinholdt
Tags: mannov medarbejdere , mannov nyheder

Mannov opruster med ansættelse af tre konsulenter.

Stephanie Brinch Italiano, 30 år,er pr. 1. april ansat som konsulent i kommunikationsbureauet Mannov. Hun er uddannet Cand.merc. i Marketing Communications Management fra Copenhagen Business School og var tilbage i 2013 praktikant hos Mannov.

Senest kommer Stephanie fra en stilling som salgs- og marketingschef for virksomheden Goodiebox, hvor hun varmed fra opstartsfasen og gennem tiden har opnået stor indsigt i marketing og forbrugerkommunikation. Stephanie har desuden solid erfaring med etablering af kommercielle samarbejder og partnerskaber, hvilket vil komme Mannovs mange kunder på især consumer-området til gavn.

Thomas Fog-Petersen, 30 år, er pr. 1. april forfremmet til konsulent hos Mannov. Thomas begyndte hos Mannov som praktikant, hvorefter han blev ansat som studentermedhjælper og senest juniorkonsulent. Thomas har allerede udvist stort talent som kommunikationsrådgiver og gang på gang vist ihærdighed, engagement og flid i tilgangen til sine opgaver for Mannovs kunder.

Thomas har en uddannelsesbaggrund som Cand.merc. i organisationskommunikation og ledelse ved Copenhagen Business School og Roskilde Universitet.

Anne Katrine Mikkelsen, 25 år, er pr. 1. marts ansat som konsulent hos Mannov. Hun er uddannet i strategisk virksomhedskommunikation og erhvervsøkonomi med et særligt fokus på PR og markedskommunikation fra Copenhagen Business School.

Senest har Anne Katrine arbejdet med strategisk og ekstern kommunikation for VELUX Gruppen i deres Media Relations-afdeling. Hun har tidligere været i praktik og derefter arbejdet som studentermedhjælper i Mannov.

Anne Katrine skal fremadrettet arbejde med bl.a. pressehåndtering, strategisk og digital kommunikation, projektledelse og tilrettelæggelse af events for Mannovs kunder.

Comments
No comments yet. Be the first.