Julie Stamp

Julie Stamp

Konsulent
Phone: +45 2672 8061
Email: jst@mannov.dk

Fri os fra frihed i sproget

jun 25, 2015 By Julie Stamp
Tags: sprog , dagligdags kommunikation , sprogtips

"Ikke nok med at det ligner noget, der kommer ud af næsen. Hvis man også skal skrive "majonæse", bliver det simpelthen for ulækkert!". Sådan var reaktionen fra en ophidset journalist, ifølge Jørgen Nørby Jensen, i den for mange af os kendte ”Majonæse-krig” fra 1985. Her havde Sprognævnet indført en valgfri, alternativ stavemåde til mayonnaise – nemlig den mere danske udgave; majonæse. Men det vækkede altså et ramaskrig blandt sproginteresserede, og det endte med, at regeringen måtte gribe ind og sikre freden – og altså ikke indføre denne dobbeltform.

Men er det nu så slemt, hvis danskerne kan stave, som det lyder? Majonæse lyder jo alt andet lige mere dansk, og det er derfor også lettere at lære at stave, end det franske ”mayonnaise”.

Hele denne tankegang omkring valgfrihed er vældig interessant og blev i min bevidsthed vækket igen, da formanden for Dansk Sprognævn, Jørn Lund, for nylig foreslog at ”sætte kommaet fri” og give lov til, at folk måtte sætte det ”musikalsk” i stedet for kun grammatisk. I den forbindelse fandt P1 Eftermiddag mit ellers lidt gamle blogindlæg om kommaet og ringede mig op til interview om emnet, da de mente, at jeg måske kunne have en holdning til det – og det kunne jeg naturligvis. Du kan høre det hele her. (Spoiler – jeg er helt igennem imod forslaget).

Jamen, hvorfor ikke?

Nå, men tilbage til valgfrihed – hvorfor skal vi ikke have lov til at stave ord, som de udtales, eller sætte kommaer, der, hvor, vi, synes, det, vil, passe, fint, med, en, lille, pause? Kommaet har jo de sidste 25 års tid været noget udskældt med forskellige regler i ét væld, så det har været mere udfordrende end nødvendigt at holde styr på reglerne – så måske vil det være meget lettere at lære at sætte det musikalsk, som Jørn Lund foreslår. Og hvorfor ikke have langt flere dobbeltformer og valgfrihed generelt, så folkeskoleeleverne f.eks. ikke behøver lære, at mayonnaise altså partout skal staves på den franske måde?

Det skal jeg fortælle: Det spørgsmål, jeg blev stillet i radioen, var noget i stil med: ”Jamen, når der er valgfrihed, så kan du jo stadig sætte kommaer og skrive på den måde, du vil – så det generer vel ikke nødvendigvis dig?” Og det er selvfølgelig rigtigt, og sammen med mange andre skal jeg nok kunne navigere nogenlunde i de mange forskellige måder at skrive og sætte tegnsætning på. Men derfor vil jeg stadig kløjes i det, hvis der kommer mere og mere valgfrihed og flere og flere dobbeltformer og forskellig grammatik i artikler, i aviser, i blogindlæg osv. – for hvor slutter det? Skal vi give lov til sms-sprog, fordi ”den næste generation kan jo godt forstå, hvad der står”? Fra min side har det altid været lettest at forholde sig til, at et ord er stavet rigtigt – eller forkert. Ikke ”det må du selv vælge.”

Friheden for lethedens skyld?

Jeg synes, at dansk er et smukt sprog, og at der er rigeligt med måder at udtrykke sig forskelligt på i forvejen - og jeg synes bestemt ikke, at vi skal presse på, for at sproget skal ændre sig hurtigere, end det allerede gør. Selvfølgelig skal sproget udvikle sig, og mange (midlertidige) dobbeltformer er i mine øjne selvfølgelig også helt i orden – indtil den ”nye” form vinder indpas, og den gamle form kan kasseres helt. Men vi skal holde for øje, at der ikke går inflation i valgfriheden og samtidig huske, af hvilke grunde vi indfører dobbeltformerne. Er det blot fordi, at ordene er svære at stave, eller bliver den gamle form reelt ikke brugt længere? Skal ”valg” staves ”valj”, fordi det er sådan, det lyder for folkeskoleelever?

Tilbage til kommaet – hvis vi giver lov til, at folk kan sætte kommaet musikalsk, uden grammatiske grunde, så frygter jeg, at hele den grammatiske danskundervisning i ”kryds og bolle” hurtigt bliver nedprioriteret. Men det vil være meget ærgerligt, for den giver et helt andet og meget mere nuanceret indblik i det danske sprog og grammatikken bag, som pludselig bliver negligeret – og den tror jeg ikke, at eleverne helt kan få på anden vis.

Så ja tak til konstruktive forandringer af sproget – og nej tak til valgfrihed uden grund. Det forvirrer mere, end det gavner.

 

 

 

Comments
No comments yet. Be the first.