Silas B.S. Erichsen

Silas B.S. Erichsen

Konsulent
Phone: +45 2672 8066
Email: sbe@mannov.dk

For få fonde arbejder strategisk med politisk lobbyisme

aug 08, 2013 By Silas B.S. Erichsen
Tags: fonde , kommunikation , lobbyisme , filantropi

Et redskab, som flere og flere europæiske og amerikanske fonde har inddraget i forsøget på at katalysere forandringer er lobbyisme, og med risiko for at stikke hånden ind i et hvepsebo, vil jeg i det fortløbende argumentere for, at fonde skal arbejde mere strategisk med politisk lobbyisme.

I min sidste blog ”filantropi handler om meget mere end at give penge væk” - brugte jeg nogle spaltecentimeter på at opridse en ny tilgang til filantropisk arbejde – den katalytiske tilgang. I de sidste årtier har katalytiske fonde oprustet på flere fronter, heriblandt kommunikationsfronten. Katalytiske fonde har indset nødvendigheden i også at være dygtige kommunikatører, så de kan skabe opmærksomhed om de områder og udfordringer som de fokuserer på, og ikke mindst kommunikere værdien og effekten af deres arbejde. Denne opgave kan som oftest løses ved at opgradere in-house kommunikationen eller ved at indgå i partnerskaber med eksterne kommunikations- og PR-folk. Sociale medier har også vist sig som et værdifuldt redskab i kommunikationsværktøjskassen – se f.eks. ”sociale medier vælter måske ikke et despotisk styre”. 

Lobbyisme

Allerede i 2003 slog Magtudredningen fast, at lobbyismen er udbredt i det danske lovgivningsarbejde, og at det er en voksende tendens. I år udkommer bogen Knowledge Regimes: The National Origins of Policy Ideas, som professor ved CBS Ove Kaj Pedersen er medforfatter på. Hans forskning viser, at den tiltagende lobbyisme i Danmark skal ses som et led i en større forandring i den måde, politik bliver til på. Især videnskabelige argumenter har fået mere indflydelse, og kampen om hvem, der får lov til at definere den politiske dagsorden, er skærpet til med flere aktører og mere mediebevågenhed. Det er især de store interesseorganisationer som DA, DI, LO, Ældre Sagen, miljøorganisationer og virksomheder som konkurrerer om politikernes gunst. 

Men hvor de store interesseorganisationer og virksomheder har investeret i lobbyarbejde, halter fondene efter. En forklaring herpå kan være, at lobbyisme-begrebet opfattes forskelligartet og til tider negativt ladet. Det er en skam, for det er en oplagt og - vil jeg argumentere for - legitim mulighed for filantroper og fonde til at maksimere deres investeringer i filantropiske aktiviteter.

Brandslukning

Nogle af kloden mest ambitiøse filantroper som f.eks. Bill og Melinda Gates, George Soros, Edward W. Scott, samt proaktive fonde som Atlantic Philanthropies, the Annie E. Casey Foundation, the Nike Foundation og the Robert Wood Johnson Foundation, har gjort politisk lobbyisme til en hjørnesten i deres filantropiske arbejde. Disse personer og fonde har indset, at omfanget af de udfordringer, de står overfor indenfor f.eks. uddannelse, global sundhed og miljø, er for komplekse og ressourcekrævende til, at de kan løses alene. Derfor har de iværksat offentlighedskampagner, finansieret informationsmøder, mobiliseret stakeholdere og iværksat budskabskampagner, for derved direkte at få indflydelse på de lovgivningsmæssige processer. Og det er præcis det godt politisk lobbyarbejde går ud på: at påvirke og udforme eventuelle lovforslag, før det fremsættes i Folketingssalen.

Lobbyismen kan også bestå af brandslukning – afværge et for fonden uhensigtsmæssigt lovforslag. Eller mere langvarig allianceopbygning med embedsmænd og organisationer med henblik på at få gjort ens interesseområde til en politisk sag. Når man vil lobbye for en sag, kan timing være essentielt. At man forstår at bringe sin sag i spil på det helt rigtige tidspunkt, kombineret med solid dokumentation, kan være forskellen på succes og fiasko.

Når man som fond skal lave lobbyarbejde handler det om, at man finder et økonomisk niveau for ens lobbyarbejde, som man kan forsvare. Her må man hele tiden se på de resultater arbejdet kaster af sig, og spørge sig selv, om det står mål med investeringen.

God lobbyisme

Der er en række aspekter, man bør have sig for øje, når man udøver politisk lobbyisme. Man skal dels have respekt for de normer og regler, der gælder i samfundet, og man skal være åben omkring, hvad det er for nogle interesser, man repræsenterer. Som fond er det måske endda endnu mere vigtigt, at man sikrer sig, at man er eksplicit omkring sin lobbyvirksomhed og kommunikation.

Når man vil påvirke politikere – om det er på lokal-, regions- eller regeringsniveau – indebærer det en række indbyrdes forbundne aktiviteter:

  • Forskning og formidling: Som Ove Kaj Pedersens forskning viser, har videnskabeligt funderede argumenter fået mere indflydelse i politikudformningen. Derfor bør man som fond udvikle brugervenlig data og (hvis muligt) evidensbaserede analyser om de formål, man forsøger at ændre. 
     
  • Oplysningsaktiviteter: Derudover skal offentlighedens interesse vækkes. Her kan forskellige oplysningsaktiviteter tages i brug: mediekampagner, print, tv, sociale medier mv., hvor udfordringen beskrives, samt specifikke løsninger herpå.
     
  • Mobilisering: Man er sjældent ene om at bekymre sig om et problem, og for at få så stor indflydelse som muligt, skal andre interessenter, græsrødder og berørte grupper inddrages til at støtte op om kampagnen.
     
  • Lovgivning og lobbyisme: Formidle eksplicit information til politiske beslutningstagere og deres ansatte via skriftlig eller talt kommunikation.
     
  • Retssager og tvister: når det kræves tage retslige skridt for at tackle uønskede politikker og praksis for at opnå de ønskede politikændringer.

Seriøse fonde bør opfatte lobbyarbejde som legitimt og naturligt og skele til de mange eksempler på succesfuld kommunikation fra industrien i lande med en mere angelsaksisk tradition (især England og USA). 

NB: Min definition af lobbyisme er inspireret af den amerikansk-canadiske politolog David Easton og Professor, dr.phil. Erik Rasmussens formuleringer i henholdsvis 1950’erne og 1960’erne. Det fører frem til en definition af lobbyisme som: ethvert forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces, og henviser til enhver handling der har til hensigt at påvirke et hvilket som helst led i den politiske beslutningsproces . Det kan både være private virksomheder, organisationer eller fonde, som søger denne indflydelse.
 

Comments
No comments yet. Be the first.