Melanie Taylor

Melanie Taylor

West Region Group Director at Social@Ogilvy

Facebook-nyt Organisk reklame er lig med nul reklame

jan 14, 2015 By Melanie Taylor
Tags: sociale medier , facebook

I november annoncerede Facebook,at fra januar 2015 ville alle ”reklamerende” opdateringer fra brands opnå nul organisk rækkevidde. Lidt mere konkret betyder det, at hvis dit brand afholder en konkurrence eller bringer en opdatering, der leder kunder mod et salg, eller beder kunderne om at installere en app, skal I være forberedt på at betale for at få adgang til følgernes newsfeed.

Social@Ogilvy udgav tidligere på året en undersøgelse, der viste, at rækkevidden på diverse organiske indlæg var faldet betydeligt efter en markant ændring i Facebooks algoritme. De seneste rapporter viser, at de fleste organiske indlæg i dag kun når ud til 1-2 % af fanbasen. Derfor er forskellen på ”reklame”-opdateringer og mindre kommercielle opdateringer faktisk ikke særlig stor – blot to procent. Men alligevel anbefaler vi, at brands tilpasser deres sociale strategi, så de imødekommer ændringen i algoritmen og dropper al ”salgsgassen”.

Her er tre gode grunde:

1.       Med Facebooks udvikling in mente vil forbrugerne fortsat få informations-overload af alt for mange brands, der køber deres vej ind i forbrugernes nyhedskilder. Mange forbrugere har for længst nået dette punkt, og de gider ikke tæppebombes med tilbud. 

2.       Vi ser disse år en større efterspørgsel fra annoncører, som betyder, at annoncepriserne på Facebook helt sikkert vil stige. Der er allerede stor konkurrence blandt de eksisterende annonceenheder. Med andre ord er det godt at holde fast i den gratis, organic reach man fortsat har mulighed for at få. 

3.       Der er mange andre sociale platforme at vælge i mellem for at engagerede fans. For eksempel ved vi allerede, at Pinterest har større salgspotentiale end mange andre kanaler. Så måske er det på denne kanal, at man skal tænke i salg og ikke på Facebook?

Analysefirmaet Forrester går så langt som til foreslå, at brands primært bruger Facebook og Twitter til samtaler med kunder og ikke i særlig høj grad som content marketing-kanal.

Som Facebook-bruger er der én ting, jeg virkelig ville ønske, at Facebook ændrede; Nemlig at spørge brugeren aktivt, hvilke brands de egentlig vil høre fra. Jeg hader at se promoverede opslag fra brands udelukkende på grund af, at en vilkårlig Facebook-ven liker det. Omvendt ser jeg intet fra J. Crew Anthropologie – et brand, som jeg bevist har liket, fordi JEG VIL  se, hvad der er nyt.

Læs artiklen på engelsk her

Comments
No comments yet. Be the first.