Max Stougaard

Max Stougaard

Seniorkonsulent
Phone: +45 6063 1000
Email: max@mannov.dk

Der bliver travlt i Pressenævnet i de kommende år

mar 11, 2015 By Max Stougaard
Tags: medier , kommunikation , presse

Pressenævnet er på vej til at få en ny indflydelsesrig rolle i den danske medieverden. Folketingets Retsudvalg har direkte opfordret Pressenævnet til fremover at have fokus på, at afgørelserne skal udgøre et ”indflydelsesrigt korrektiv, der sikrer, at medievirkeligheden udvikler sig i overensstemmelse med god presseskik og presseetiske grundprincipper”.

Dét budskab er værd at lægge mærke til. Dermed får Pressenævnet et klart politisk signal om, at nævnet skal tage sin rolle som branchenævn alvorligt. Det betyder også, at Retsudvalget mener, at der er behov for opstramninger. Pressenævnets kendelser skal i alvorlige tilfælde fylde hele forsider, og den nye praksis skal kommunikeres klart ud til borgere og medierne, og Pressenævnet skal af egen drift tage flere sager op.

Desuden har Folketinget også gjort det lettere at klage til Pressenævnet, og helt tilbage i januar 2014 blev tidsfristen for indlevering af en klage ændret, således at man nu kan indgive en klage helt frem til 12 uger efter offentliggørelsen eller fra afvisning af en klage fra mediet selv (tidligere fik man blot 4 uger).

Pressenævnet skærper selv tonen
Budskabet fra Pressenævnet selv er heller ikke til at misforstå: ”Pressenævnet har i de seneste år strammet kursen i forhold til offentliggørelse af nævnets kendelser. Nævnet har således i flere sager pålagt medier dels forsidehenvisninger, og dels at bringe offentliggørelsen først i den førstkommende udsendelse,” skriver Pressenævnet i et svar til Retsudvalget.

Pressenævnet følger desuden også op på deres pålæg om offentliggørelse af genmæle og kritik, sådan at nævnet kræver dokumentation fra det pågældende medie. Det har i flere tilfælde medført, at medier er blevet bedt om på ny at bringe et resumé af Pressenævnets afgørelse fra nævnet – fordi det ikke var tydeligt nok for læserne første gang.

Interessen for at klage til nævnet vil derfor med sikkerhed forøges i de kommende år. Både fordi at der er bedre muligheder for at klage, og fordi at konsekvenserne af klagerne bliver meget tydeligere i medierne. Det vil både betyde, at det faktiske antal af klager vil stige, og at mængden af gennemarbejdede og velforberedte klager vil øges, da Pressenævnet også vil gå ind i sager af egen drift.

Vi vil derfor fremover se flere forsidehenvisninger til Pressenævnets afgørelser, som derved i stigende omfang bliver et branchenævn, som udstikker en etisk regning og ikke blot påtager sig en formel rolle.

Hvilken konsekvens har det for medierne?
Det vil kræve lidt tilvænning fra dele af branchen. Mediernes virkelighed er præget af hastighed, internetmediernes flygtighed, høj konkurrence og ressourceknaphed på redaktionerne. De gode historier skal findes, og det skal gå stærkt. Vi har allerede set eksempler på sager, der er gået henholdsvis mediets og modpartens vej, mensjældent er medierne begejstret for at erkende deres fejl. Pressenævnet har i 2015 allerede været ude med rettelser og kritik til store medier som TV2, som under et direkte interview valgte ikke at overholdte den aftalte spørgeramme over for formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen.

Derfor vil der helt sikkert opstå flere gnidninger mellem medierne og Pressenævnet, som da Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, vendte avisen om og gjorde forsiden til bagsiden og rasede over Pressenævnets afgørelse om at bringe genmæle på hele forsiden: ”Det er mig, som er Ekstra Bladets chefredaktør, og ikke Pressenævnet, der redigerer avisen,” lød det. Ekstra-Bladets reaktion viser, at presset på medierne og på de enkelte journalister er øget. Politikernes håb er, at det vil sikre en bedre selvjustits i branchen.

Hvad betyder det for virksomhederne?
Hvad med de virksomheder, som bliver ramt af den ofte uventede kritiske medieomtale og som konsekvens føler sig urimeligt behandlet? Mediernes kritiske omtale kan være hård, men er ofte fair. I de tilfælde er der ikke så meget andet at gøre end at bide tænderne sammen, tage mod kritikken og sørge for at forbedre sit beredskab fremover ved dels at ændre på forudsætningerne for, at kritikken blev fremført og dels styrke den interne ekspertise til at håndtere medierne.

Men ikke sjældent er opfattelsen af urimelighed berettiget. Mediernes virkelighed giver en større risiko for misforståelser, fejlslutninger, manglende forelæggelse af kritik eller ganske simpelt sjusk og dårligt håndværk. I disse tilfælde er et krav om genmæle og en klage til Pressenævnet en professionel reaktion.

En klage til pressenævnet medfører en øjeblikkelig professionalisering af journalistikken, og der kommer prompte et ledelsesmæssigt fokus på overholdelsen af de presseetiske retningslinjer på redaktionerne. Det hindrer ikke kritisk omtale – heldigvis – men det øger sandsynligheden for, at kritikken er fair og faktuelt begrundet, og det reducerer risikoen for kampagnejournalistik, der ikke er baseret på utvivlsomt rigtige oplysninger.

Det er ingen skam at være uenig
Det er ingen skam at være uenig med et medie om en sag og lade Pressenævnet afgøre uenigheden. Det kan godt være, at det bryder den gode stemning – og det er klart, at det påvirker den enkelte journalist, som pludselig får sin troværdighed til eksamen og skal forsvare den over for Pressenævnet. Men i en tid, hvor vinklingen bliver skarpere og hårdere i medierne, er det vigtigt at insistere på, at fakta er korrekt, og at de presseetiske regler er fulgt.

Som Retsudvalget opfordrer til; ” det skal sikres, at medievirkeligheden udvikler sig i overensstemmelse med god presseskik og presseetiske grundprincipper”.

Fakta om Pressenævnet
Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet ved medieansvarsloven. Nævnet behandler klager over pressen, dvs. radio, tv, dagblade, ugeblade, magasiner og andre massemedier.

Pressenævnet består af otte medlemmer, der hver har en stedfortræder.

Nævnet holder ordinært møde ca. 12 gange om året, hvor klagesagerne behandles.

Ved behandlingen af en klagesag medvirker fire medlemmer: En jurist (formand eller næstformand), en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden.

Nævnets sekretariat består af tre jurister på fuld tid, og en på deltid, en kommunikationsmedarbejder og en kontorfunktionær og er åbent: mandag til torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-14 på tlf.: 33155564

Comments
No comments yet. Be the first.