Thomas Peter Mandrup

Thomas Peter Mandrup

Direktør
Phone: +45 70 26 38 38
Email: tpm@mannov.dk

Mannov søger PR- og kommunikations- konsulent til Aarhus

apr 16, 2015 By Thomas Peter Mandrup
Tags: mannov medarbejdere , mannov nyheder , vi søger

Er du vores nye dygtige kollega på Mannovs Aarhus-kontor?

Mannovs afdeling i Aarhus søger en PR- og kommunikationskonsulent med mindst et par års praktisk PR-erfaring fra enten PR-bureau eller kommunikationsafdeling. Vi brænder for kommunikation, der skaber resultater, og som konsulent kommer du til at arbejde for en række spændende og udfordrende kunder, som tæller førende private virksomheder og offentlige organisationer. Du skal fra dag 1 kunne løse en bred vifte af PR- og kommunikationsopgaver, så som:

  • Interviews og skrivning af pressemeddelelser, artikler, nyhedsbreve og andet kreativt tekstarbejde

  • Kontakt til medier

  • Projektledelse

  • Research og analyse

  • Planlægning af kommunikationsaktiviteter til web, sociale medier m.m. og meget andet.

Din profil:

  • Du har styr på dit grundlæggende PR- og kommunikationshåndværk, kan formulere dig stilsikkert til forskellige medier og målgrupper – og du kan sælge kundens historie ind til de relevante medier.

  • Du har sikkert en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik el. lign., men dine praktiske erfaringer, dokumenterede resultater og dit engagement vejer tungere. Vi lægger vægt på, at du har nogle års reel erfaring fra en kommunikationsafdeling i en virksomhed eller fra et andet bureau – ikke bare praktik eller studiejobs.

  • Du skriver selvfølgelig perfekt dansk og kan lide at arbejde med både informative, kreative og fængende tekster. Derudover behersker du også engelsk, både skriftligt og mundtligt.

  • Du er ambitiøs, kan lide at opnå resultater, og du leverer høj kvalitet, selv når der er korte deadlines.

  • Du arbejder godt både på egen hånd og sammen med kolleger i et mindre team.

  • Du er velorienteret om aktuelle samfundsforhold og har en god forståelse for virksomheders organisering og behov.

  • Du formår at skabe relationer til kunder og tør sælge dine egne og Mannovs kompetencer.

  • Du er indstillet på både at give og modtage vejledning og konstruktiv kritik i tråd med Mannovs fire grundlæggende værdier: Mod, begejstring, samarbejde og respekt.

Du bliver en del af et af Danmarks største PR- og kommunikationsbureauer med ca. 40 medarbejdere fordelt på kontorerne i København og Aarhus. Vi er en samling af landets førende specialister inden for bl.a. corporate communication, fødevarer, energi, finans, sundhed samt forbruger- og samfundskommunikation og udgør tilsammen et alsidigt og kompetent kommunikationsfagligt miljø.

Send din ansøgning vedlagt CV og relevante eksamenspapirer til direktør Thomas Mandrup på tpm@mannov.dk. Du kan kontakte Thomas på tlf. 2715 7092, hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi screener løbende ansøgerfeltet, så send ansøgningen hurtigst muligt.  

Tiltrædelse snarest.

Comments
No comments yet. Be the first.