Rasmus Bredahl

Rasmus Bredahl

Kok & konsulent
Phone: +45 4138 0270
Email: rb@mannov.dk

Drop kuren og nyd din mad

apr 08, 2014 By Rasmus Bredahl
Tags: fødevarer , sundhed

Her i foråret bugner mange magasiner med kure, der skal gøre os klar til badesæsonen.  Men igen og igen viser det sig, at kur-tankegangen ikke virker på sigt. Det skyldes efter min overbevisning, at vi med kurene fokuserer mest på at mætte maven – og ikke på at mætte hjernen. Mærkværdigt når nu vi ved, at fundamentet for en varig kostændring og sund livsstil kun kan være mad, vi spiser med nydelse og begejstring. Hvorfor ikke droppe det fortærskede begreb ”kur” og i stedet begynde at værdsætte og nyde den mad, der gør noget godt for os? Det er vejen til en kostændring, der holder.

Vi skal væk fra kun at kigge på kostens enkeltbestanddele og mere på måltidets kvalitet, smag og sociale aspekter.

Langt de fleste af os ved jo godt, hvordan vi lever sundt. Det første af de danske kostråd, opsummerer det fint ”spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv”. Hvis man tilføjede ”og spis med omtanke” burde de fleste være med.

Faktabox:

39 % af alle kvinder i den vestlige verden er på en form for diæt og bruger i gennemsnit 31 år af deres liv på kur. Kilde: Holly Baxter, journalist, The Guardian.

7 råd, der bygger bro mellem madglæde og sund fornuft:

1)      Spis din mad med glæde og nyd den! Det, vi spiser, skal være noget, vi glæder os til!

2)      Lav din mad selv af sæsonfriske råvarer. Undgå fastfood og færdiglavet mad

3)      Køb økologiske basisvarer – hellere mindre af en god kvalitet end en masse discount

4)      Lær dig grundsmagene, smag din mad til og giv dig tiden til det. Hvis den sunde mad smager fantastisk, er det den, vi vælger

5)      Brug familie og venner som smagsforstærkere. Godt selskab og slukket fjernsyn øger dit fokus på maden og skærper dine sanser

6)      Drik vand til hverdag, og nyd et par glas vin og øl i weekenden. Drop sodavand og light-produkter

7)      Dyrk motion hver dag, tag cyklen på arbejde og find en sportsgren, du syntes er sjov.

Det helt afgørende er at finde en balance mellem dit energi-indtag, og hvad du forbrænder

Hvad synes du om disse 7 råd?
Og har du andre gode bud på, hvordan man opnår større madglæde af den sunde slags?

Comments
Add Comment

Name:Sune
!

Posted on 4/9/14 8:33 AM.

Post Reply Top