James Whatley

James Whatley

Head of Social Media, Ogilvy Soho Square
Email: james.whatley@ogilvy.com

3 Social Media Trends i 2014

mar 03, 2014 By James Whatley

I 2013 talte alle om ’Content Marketing’, og i 2014 har alle brands (og dertilhørende bureauer) derfor travlt med at producere nyt indhold. Et konstant behov for at tilfredsstille kundens evige sult efter mere gør indholdet hurtigere omsætteligt, og derfor får det også ofte en kortere levetid.

Tre trends, vi kommer til at se i 2014, er:

Trend 1: ’Sletbart indhold’
’Disposable content’ såsom Snapchat bliver i 2014 fremherskende, efterhånden som brands formidler mere og mere indhold. Disposable content kan forstås på to måder: Den første er indholdets forsvinden på eksempelvis Snapchat, og den anden er indhold opslået af brands - og slettet igen - som alligevel ender i Buzzfeed eller Reddit.

Eksempler:

På den ene side leder stadig flere brands efter måder at udnytte Snapchat på og kile sig ind i teenage-markedet, ligesom Taco Bell gjorde det med lanceringen af den nye Beefy Crunch Burito.

På den anden side vil der uundgåeligt opstå flere ’uheldige sociale situationer’, hvor brands ikke når at slette indhold, før internettet foreviger opslaget med screenshots.

Implikationer?

Den nye marketingstrategi har allerede fået mange navne, f.eks. lydhør- og realtime-markedsføring, men forberedelsen og dedikationen omkring at producere ’throwaway content’ (kassérbart indhold) forbliver uanset navnet den samme.

Her er tre tips, der kan hjælpe dig igennem processen:

1. Vær forberedt og hav styr på din godkendelsesprocedure.
2. Ansæt en ekspert til at producere indhold i topklasse.
3. Hastighed er vigtig, så vær hurtig, smidig og adræt.

Trend 2: Brand-drillerier
Markedsføringseksperter varslede med fremkosten af sociale medier en ny æra af to-vejs-kommunikation mellem brands og forbrugere. Men de forudså ikke, at den samme to-vejs-kommunikation også ville opstå mellem brands.

Vi har længe snakket om menneskelige brands, og nu er der endelig nogle, der begynder at forstå det.

Eksempel:

AT&T og T-Mobile var midt i en Twitter-fejde over en potentiel kunde, da T-Mobile CEO, John Leger, pludseligt blandede sig og stoppede diskussionen mellem de to brands.

Implikationer:

Dine followers værdsætter dig højere, hvis du er et sjovt brand på de sociale medier, men husk at dine kunder også har brug for dig fra tid til anden.

Stil dig selv følgende tre spørgsmål, før du giver dig i kast med brand-drillerier:

1. Bliver min stemme oplevet som autentisk?
2. Holder jeg mig inden for mit brands guidelines?
3. Opfører jeg mig åndssvagt lige nu?

Trend 3: Inddeling af sociale fællesskaber
Globale brands har efterhånden presset så meget på for at interagere med deres fans, at fællesskaberne har vokset sig enorme. Men i stedet for at bygge videre, vælger en del i stedet bare at udnytte communities til en ekstra ’spam-runde’.

Det er ofte for svært og ineffektivt at deltage i dialogen i mindre fællesskaber og grupper med relevant og væsentligt indhold.

Facebooks ’Custom Audiences Tool’ muliggør en mere målrettet markedsføring, hvor betalt indhold bliver vist i den enkelte brugers newsfeed, og mere data om gruppemedlemmer er samtidigt blevet tilgængeligt i API’en. Resultatet er en ny mulighed for at formidle relevant indhold mere præcist i mindre fællesskaber og segmenter.

Implikationer:

Fire afgørende principper for succes med kommunikationen med mindre segmenter i dine communities:

1. Brug det samme tematiserede indhold til at ramme dine medlemmer nu, som det der fik dem til at melde sig ind i fællesskabet, eller som de for nyligt har interageret med.

2. Start en samtale om et specifikt fokusområde for en mindre gruppe i fællesskabet.

3. Inden for hvert interesseområde findes der toneangivende medlemmer, som potentielt er gode ambassadører for dine budskaber, både inden for og uden for fællesskabet.

4. Hold øje med medlemmers interaktioner med andre brands, udpeg de interesser der læner sig op af dit eget indhold og forsøg at sætte skub i dem i din egen kontekst.

Denne gæsteblog er skrevet af James Whatley, der er Head of Social Media hos Ogilvy Soho Square i London og Marshall Manson, Managing Director, EAME Social@Ogilvy. Blogposten blev også bragt på Social@ogilvy´s blog den 20. december, 2013. 

Comments
No comments yet. Be the first.