Ebbe Kristensen

Ebbe Kristensen

Senior Advisor & partner
Phone: +45 2965 0884
Email: ek@mannov.dk

Kom til morgenmøde: Få inspiration til internationalt salg og markedsføring

feb 07, 2014 By Ebbe Kristensen
Tags: fødevarer , btb

Tusinder af spændende BtB kundeemner venter på et globalt marked under hastig udvikling og med kæmpe potentiale for danske virksomheder. Og det kan være dyrt og besværligt at finde de rette emner. Men det kan gøres effektivt - og det fortæller to succesrige virksomheder om på et morgenmøde torsdag d. 27. marts 2014 i Aarhus.

Du kan møde GEA Process Engineering A/S, der udvikler og producerer avanceret udstyr til blandt andre levnedsmiddelbranchen. Marketingdirektør Henrik Bertelsen fra GEA fortæller under titlen ’Vækst på eksisterende markeder’ om, hvordan og med hvilket resultat virksomheden har skabt kontakt til – og fået ordrer fra – potentielle kunder.

Derudover kan du møde StockonDeals, der har udviklet og implementeret den første europæiske digitale BtB markedsplads for overskudsproduktion. Administrerende direktør Birthe Udsen fortæller om udfordringen ved at starte internationalt fra dag et, og hvordan virksomheden kombinerede de kommercielle indsatser og fik rekrutteret flere end 500 europæiske virksomheder til online-markedspladsen.

Programmet krydres med korte indlæg fra de to konsulentvirksomheder Lindberg International A/S og Mannov A/S , der har været samarbejdspartnere for hhv. GEA og StockonDeals.

Kom og bliv inspireret og bliv endnu mere klar til at komme på vækst-vognen!

Mødet afholdes torsdag d. 27. marts 09.00-11.00 i Kammersalen i Musikhuset Aarhus. Deltagelse er gratis.

For tilmelding kontakt: mlm@mannov.dk

For yderligere information kontakt: ek@mannov.dk

Comments
No comments yet. Be the first.