Steffen Lüders

Steffen Lüders

Bestyrelsesmedlem
Phone: +45 2672 8050
Email: sl@mannov.dk

Humlebien der ikke burde kunne flyve

jan 02, 2014 By Steffen Lüders
Tags: sport , krisekommunikation

Alle virksomheder løber ind i problemer på et eller andet tidspunkt. Det kan være som følge af svigtende salg, dårlige økonomiske nøgletal, uro i ejerkredsen eller et markant og uventet skift i topledelsen. Er problemet tilstrækkeligt stort plejer man at kalde det en krise, og er virksomheden samtidig kendt, vil også offentligheden via medierne have fokus på, om og hvordan krisen bliver håndteret. Bliver krisen ikke tacklet professionelt, kan virksomheden risikere at miste omdømme – og dermed kan en ny krise opstå. Nemlig en imagekrise, der i sidste ende kan vise sig at være den værste af dem alle.

De fleste virksomheder rider dog kriserne af og kommer ud på den ”anden side” med enkelte småskrammer, der hurtigt læges, og i nogle tilfælde endda gør virksomheden stærkere end før. Man kan lære meget af kriser, og i særlige situationer kan en krise bringe medarbejdere og kunder endnu tættere på virksomheden og styrke det bånd, der er grundlaget for virksomhedens eksistensberettigelse. Kriser er derfor ikke nødvendigvis et onde og kan på lang sigt vise sig at være en strategisk fordel.

Men nogle gange er krisen så stor, at den fører andre kriser med sig – og er de tilstrækkeligt store og langvarige kan det resultere i, at virksomheden enten bliver opkøbt eller i værste tilfælde må dreje nøglen om. Det så vi et tragisk eksempel på i 2013, da Pihl & Søn (stor dansk entreprenørvirksomhed) efter flere års underskud måtte opgive at få den fortsatte drift af virksomheden finansieret trods dygtige medarbejdere, en lang historie og markante byggerier. De økonomiske problemer var ganske enkelt for store til, at nogen havde lyst til at skrive den nødvendige check for at holde virksomheden i live.

Nu er det lykkeligvis snarere undtagelsen end reglen, at det går så galt som med Phil & Søn, men som hovedregel plejer man at sige, at kriser helst ikke skal blive for langvarige og forsøges begrænset til enkelte områder, for at virksomheden ikke skal tage alvorlig skade.

Derfor er det meget svært at forestille sig, at en virksomhed ville kunne overleve, hvis den havde kriser ikke kun på et område – men på alle tænkelige. Hvis den havde både en ejerskabskrise, ledelseskrise, en krise på grund af manglende salg og resultater, en økonomisk krise og en omdømmekrise. På én gang – og i et forløb, der ikke kun strakte sig over få måneder, men over mange år. Ja, det ville ganske enkelt ikke være realistisk, og hvis man forelagde det scenarie for erfarne erhvervsfolk, så ville konklusionen på papiret være, at det ganske enkelt ikke ville kunne lade sig gøre. Ingen virksomhed ville kunne holde til det.

Men det er ikke desto mindre det, der er tilfældet med Brøndby IF.

Brøndby IF er i kriseterminologiens verden intet mindre end et mirakel!

At en virksomhed kan overleve så mange ledelsesudskiftninger på centrale poster, en så lang økonomisk krise og så mange fejlslagne forsøg på at skabe ro i ejerkredsen, oprør blandt fans, manglende sponsorer og ikke mindst manglende sportslige resultater, er ganske enkelt ufatteligt set udefra. Og når kriserne samtidig næsten dagligt er udstillet i rigelig målestok i den danske verdenspresse næsten dagligt med fuld deltagelse af de implicerede personer og intet forsøg på at holde det beskidte vasketøj skjult, så skulle man tro, at alle fornuftige erhvervsfolk og fodboldentusiaster for længst havde fundet andre græsgange.

Hvorfor, kan man spørge? Hvad er det, der har holdt liv i Brøndby IF, og som fortsat er livslinjen til virksomhedens overlevelse?

Måske kan det ikke forklares med logik. Måske er det noget så uforklarligt, som en følelse, der er svær at beskrive, og som man måske skal være Brøndby-fan for helt at forstå. Men alle – også dem, der ikke er fans af Brøndby IF – vil kunne se storheden i den historie, der er ved at rulle sig ud for alvor.

Brøndby IF – den mytologiske historie i sin reneste form

Hvad er egentlig essensen af en god historie? Det spørgsmål har jeg ofte fået som kommunikationsrådgiver. Det svar, jeg plejer at give, tager udgangspunkt i et eksempel.

Forestil dig, at du ser en almindelig mand gå op af indkørslen til sit hus. Solen skinner, græsplænen er velholdt og huset pænt og ordentligt. Han er på vej hjem fra arbejde og glæder sig til at se sin hustru og børn. Som han går op til hoveddøren, ser han, at døren står på klem. Mærkeligt, tænker han, åbner døren og ser ind i entreen, mens han kalder på sin familie. Intet svar. Som han træder ind i stuen, ser han et forfærdeligt syn. Møblerne er kastet rundt i lokalet, ødelagte, og rummet bærer tydeligt præg af, at noget voldsomt er sket. Som han står der og mærker frygten gribe ham, ringer telefonen, og en mørk forvrænget stemme fortæller ham, at hvis han nogensinde vil se sin familie igen, bliver han nødt til at aflevere en række hemmelige regeringspapirer på hovedbanegården 24 timer efter. Herefter bliver telefonen lagt på. Hvis dette var en klassisk film, vil hovedpersonen nu gå alt muligt igennem, og beskueren vil blive ført fra den ene action mættede scene til den anden, mens vi både frygter for hovedpersonens ve og vel og samtidig i stigende grad beundrer ham for hans voksende evner til at tackle den ene vanskelige situation efter den anden. Vi ved jo godt, hvordan historien ender. Han lykkes selvfølgelig med at redde sin familie og samtidig får han nedkæmpet alle skurkene. I slutscenen bliver han forenet med familien, og de kan alle vende tilbage til deres normale liv igen.

Dette er essensen af en god historie. Man river en person ud af hans normale – lidt kedelige – liv og fører ham igennem alle mulige besværligheder. Indtil han kommer ud på den anden side. Det er kampen for overlevelse, der gør historien vedkommende og spændende. Uden modgangen og de uoverstigelige problemer, ville det ikke være nogen god historie.

På samme måde er historien om Brøndby IF ved at udspille sig. Topklubben, der engang badede i succes, faldt fra tinderne og efter at have gået så grueligt meget igennem måske oplever en ny storhed. Lidt som en spændende fodboldkamp, hvor man efter at have været uhjælpeligt bagud får kæmpet sig tilbage, udlignet og i de sidste sekunder scorer det vindende mål.

En historie, hvor følelserne sidder uden på tøjet både for deltagerne og alle, der ser på. Og hvor kampen for at overleve og for at vinde rummer kimen til den lim, der vil binde fans, sponsorer og mennesker til klubben i endnu stærkere grad end nogensinde før. For hvad er en stærkere historie end den, der berettes om en umulig kamp, der kan vise sig at lykkes trods alle odds?

Med den nye ledelse og ro i ejerkredsen er historien om Brøndby IF godt på vej til at blive en helt usædvanlig og dramatisk erhvervshistorie, der kan vise sig at ende godt – og som trodsede alle skeptikere og al sund fornuft, når det stod værst til.

Men for at kunne sætte ord og billeder på afslutningen af denne fantastiske historie – og begyndelsen på den nye historie om Brøndby IF - er der med kommunikationsøjne nødt til at ske en række forløsningerne.

- Den nye ledelse bliver nødt til at demonstrere holdbarhed og dygtighed. Ikke kun i form af nye dispositioner, men også ved at iscenesætte den udvikling klubben har været igennem og tydeliggøre den målsætning, som klubben har i forhold til både det sportslige og det erhvervsmæssige. I årsrapporten for 2012 undskyldte ledelsen for den manglende indfrielse af tillid og forventninger, som klubben havde påført fans, aktionærer, ansatte og den øvrige omverden. Det var et klogt træk, men en enkelt undskyldning er selvfølgelig ikke nok. Den virkelige test på ledelsens hensigter og troværdighed ligger ikke kun i de ting, man siger, men også i det, man gør. Der skal sættes handling bag ordene. Derfor var det et særdeles klogt træk at få bilagt Feriepengesagen, der havde ligget som en møllesten om Brøndby IF i alt for lang tid.

- Der skal skabes så meget ro om ejerskabet og det økonomiske fundament for virksomheden, at der skabes tillid til, at virksomheden vil kunne køre fornuftigt videre – uagtet lidt bølgegang nu og da.

- Og der skal skabes tillid til at ledelse, ejere, medarbejdere, spillere og fans langt om længe står sammen om at sikre overlevelsen af Brøndby IF. At det er et fælles projekt, som alle vil og hvor man bakker hinanden op.

Det indebærer også, at Brøndby IF bliver nødt til at professionalisere sin kommunikation med erhvervslivet og dermed de fremtidige sponsorer af virksomheden. Det nytter ikke noget, at man – som det har været tilfældet hidtil set udefra – tror, at man kan tilrettelægge sin kommunikation som børsnoteret virksomhed på samme vilkår, som man tackler den sportslige del af sin kommunikation. Det er to vidt forskellige verdener, der kræver en differentieret kommunikationsstrategi og forskellig fremgangsmåde.

Hvis helten ikke har lært af sine oplevelser, vil han miste den respekt, som ellers lå lige for fødderne af ham. Det forudsætter både ydmyghed og viljen til at lære af sine fejl.

Er erkendelsen og viljen til at lære af fortiden til stede kan Brøndby IF med de rette sportslige resultater være på vej til en ny guldalder, hvor summen af de mange problemer, som klubben har været igennem, kan være en katalysator til at forstærke den følelsesmæssige og brandværdi, der vil tiltrække massevise af nye fans, spillere og sponsorer. Historien vil være uimodståelig.
 

Comments
No comments yet. Be the first.