Kim Ege Møller

Kim Ege Møller

Chefkonsulent for Corporate Communication
Phone: +45 2715 7098
Email: kem@mannov.dk

De sædvanlige socialistiske ballademagere

maj 08, 2013 By Kim Ege Møller
Tags: politik , kommunikation

Helle Thorning-Schmidts problem er ikke de 10 %, der råbte og buhede af hende 1. maj – men de 90 % der ikke gjorde noget.

I september 2006 kom tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, grueligt galt af sted, da han betegnede folk, der demonstrerede, buhede og lavede auktioner, som ’professionelle politiske ballademagere’. Selvom Helle Thorning-Schmidt klogelig ikke bruger samme betegnelse om dem, der buhede og kastede med tomater 1. maj, er det dybest set det samme fænomen, der møder hende.

Der findes, og vil altid findes, en mindre, politisk gruppe, der mener, at alt, hvad der minder om SU-reform, kontanthjælpsreform og overenskomstindgreb, er et overgreb på velfærdssamfundet frem for det modsatte. At forsøge at overbevise dem er håbløst – men det er heller ikke dem, der er statsministerens virkelige problem. Problemet er de mange, der også var på Tangkrogen i Aarhus og i Fælledparken i København, og som ikke kunne drømme om at buhe eller råbe, men som omvendt heller ikke var så begejstrede for S og SF, at de følte trang til at stoppe buh-råbene.

Flere spindoktorer – dårligere kommunikation

Når meningsmålingsinstitutterne spørger danskerne om deres holdning til de seneste reformer, ser man en klar opbakning til hver enkelt af dem. Selv SU-reformen, der vil skære 2 mia. af den samlede SU-regning, er der bred opbakning til. Men spørger man danskerne, hvad de mener om dem, der gennemfører disse gode og nyttige reformer, er opbakningen til Socialdemokraterne og SF historisk lave. Det er et paradoks, der kun kan forklares med regeringens helt exceptionelt manglende evne til at kommunikere, og særligt til at kommunikere i øjenhøjde med deres vælgere.

Og det er ligeledes et paradoks, for aldrig har en regering været omgivet af så mange kommunikationseksperter som netop denne regering. Tilmed et hold af notorisk dygtige og velskolede politiske strateger, der kan gennemskue selv den mest komplekse, politiske proces og kan skabe de budskaber, der virker – på Christiansborg.

De 10 %, der råbte på Tangkrogen i Aarhus og buhede i Fælledparken, er helt og aldeles ligeglade med fint skårne politiske budskaber. Og det er de øvrige 90 % også. For uden for Christiansborg fungerer regeringspartiernes kommunikation ikke. Borgerne kan sagtens forstå behovet for reformer – men ingen har givet sig tid til at fortælle, hvor disse reformer bringer os hen – ingen har givet sig tid til at forklare, hvad regeringens overordnede plan for samfundet er. Og man får den klare fornemmelse, at grunden til, at det ikke er kommunikeret, er fordi der ikke eksisterer nogen plan. Og en regering uden en plan, vision og strategi, er der altså ikke nogen grund til at bakke op, hverken når meningsmålingsinstitutterne ringer, i stemmeurnen, eller når en lille gruppe forsøger at obstruere et 1. maj møde. Når man ikke gør sig selv den tjeneste at være i øjenhøjde med de mange, er man selv skyld i at der så bliver plads til de få – også selvom det blot er en lille gruppe professionelle politiske ballademagere, for hvem det ikke handler om børnene eller pengene, men simpelthen en politisk kamp mod regeringen – som Anders ville have sagt.


 

Comments
No comments yet. Be the first.