Claes Meldal

Claes Meldal

Konsulent
Phone: +45 2715 7091
Email: clm@mannov.dk

Skal sportsmetaforerne sparkes til hjørne?

apr 25, 2013 By Claes Meldal
Tags: sport , kreativ kommunikation , sprog

Uanset om du er glødende sportsfan (det er jeg) eller ej, kan du ikke undgå at støde på dem. Sportsmetaforerne. De har sneget sig ind i det danske sprog som en Inzaghi på kanten af offside. Spørgsmålet er nu, om de overhovedet har en berettigelse i det danske sprog.

Jeg kommer ikke til at give et endegyldigt svar på dette. Du kan højst få mig til at spytte et betinget ja ud. For de har så afgjort en berettigelse. Sportsmetaforer er fantastiske til at skabe billeder i sproget, og det står jeg gerne på mål for.

Når vi hører metaforer som selvmål og straffespark til at beskrive henholdsvis brølere og oplagte muligheder i andre sammenhænge, giver det sproget et tiltrængt skud EPO. Det kan være med til at fastholde læserens interesse, så teksten rent faktisk bliver læst fra start til slut – og af lyst, ikke af nød.

De fleste danskere ved, hvad sportsmetaforer som stolpe ud (være udsat for uheld), frem over isen (yde en større indsats), syrespurt (bruge alle kræfter i slutfasen) og kaste håndklædet i ringen (give op) betyder. Men disse metaforer skal alligevel bruges yderst varsomt. Et eksempel: I starten af dette indlæg vil det være nemt for fodboldkendere at afkode Inzaghi-analogien. Men problemet opstår, hvis man ikke kender den italienske målræv og hans evige jagt på den næste forsvarsblottelse.

Det gælder om at kende sin målgruppe. Det er ikke meningen, at dine læsere skal antage ting eller regne sammenhænge ud for at kunne forstå teksten fuldt ud. Teksten skal ikke være indforstået, og det kan den lynhurtigt blive, hvis du lægger en offensiv taktik med mange sportsmetaforer.

De efterhånden legendariske Oddset-reklamer er så karikerede, at mange – både fodboldtossede mænd og fodboldhadende kvinder – finder dem morsomme. Det er sjovt at se en kvinde lytte til en fodboldkamp i tv og danne meget bogstavelige billeder inde i hovedet, når hun hører om vinkende linjevogtere, filmende angribere, ostemadsuddelende dommere og spillere, der graver sig ned.

Men ingen sjov uden en flig af alvor. Årsagen til, at Oddset-reklamerne fungerer så godt, er nemlig, at alle kender disse metaforer eller har nemt ved at regne dem ud. Det samme gælder ikke nødvendigvis i din tekst. Derfor skal du kun bruge en sportsmetafor, hvis du er sikker på, at din målgruppe kan afkode den.

Summa summarum: Sportsmetaforer er dejlige. Ofte ligger de lige til højrebenet, og de giver sproget en friskhed og en kreativitet, der leder tankerne hen på en purung Michael Laudrup i midt-firserne. Derfor skal de naturligvis ikke sparkes til hjørne. Eller have det røde kort. Eller noget som helst andet sportsrelateret.

Kend din målgruppe, vurder deres modtagelighed over for sportsmetaforer, og brug dem med omtanke. Og lad for guds skyld være med at overdrive brugen af dem. Dette indlæg kan passende tjene som et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man går for meget i offensiven med sportsmetaforerne.
 

Comments
No comments yet. Be the first.