Silas B.S. Erichsen

Silas B.S. Erichsen

Konsulent
Phone: +45 2672 8066
Email: sbe@mannov.dk

For få fonde arbejder strategisk med politisk lobbyisme

Aug 08, 2013 By Silas B.S. Erichsen
Tags: fonde , kommunikation , lobbyisme , filantropi

Et redskab, som flere og flere europæiske og amerikanske fonde har inddraget i forsøget på at katalysere forandringer er lobbyisme, og med risiko for at stikke hånden ind i et hvepsebo, vil jeg i det fortløbende argumentere for, at fonde skal arbejde mere strategisk med politisk lobbyisme.

I min sidste blog ”filantropi handler om meget mere end at give penge væk” - brugte jeg nogle spaltecentimeter på at opridse en ny tilgang til filantropisk arbejde – den katalytiske tilgang. I de sidste årtier har katalytiske fonde oprustet på flere fronter, heriblandt kommunikationsfronten. Katalytiske fonde har indset nødvendigheden i også at være dygtige kommunikatører, så de kan skabe opmærksomhed om de områder og udfordringer som de fokuserer på, og ikke mindst kommunikere værdien og effekten af deres arbejde. Denne opgave kan som oftest løses ved at opgradere in-house kommunikationen eller ved at indgå i partnerskaber med eksterne kommunikations- og PR-folk. Sociale medier har også vist sig som et værdifuldt redskab i kommunikationsværktøjskassen – se f.eks. ”sociale medier vælter måske ikke et despotisk styre”. 

Lobbyisme

Allerede i 2003 slog Magtudredningen fast, at lobbyismen er udbredt i det danske lovgivningsarbejde, og at det er en voksende tendens. I år udkommer bogen Knowledge Regimes: The National Origins of Policy Ideas, som professor ved CBS Ove Kaj Pedersen er medforfatter på. Hans forskning viser, at den tiltagende lobbyisme i Danmark skal ses som et led i en større forandring i den måde, politik bliver til på. Især videnskabelige argumenter har fået mere indflydelse, og kampen om hvem, der får lov til at definere den politiske dagsorden, er skærpet til med flere aktører og mere mediebevågenhed. Det er især de store interesseorganisationer som DA, DI, LO, Ældre Sagen, miljøorganisationer og virksomheder som konkurrerer om politikernes gunst. 

Men hvor de store interesseorganisationer og virksomheder har investeret i lobbyarbejde, halter fondene efter. En forklaring herpå kan være, at lobbyisme-begrebet opfattes forskelligartet og til tider negativt ladet. Det er en skam, for det er en oplagt og - vil jeg argumentere for - legitim mulighed for filantroper og fonde til at maksimere deres investeringer i filantropiske aktiviteter.

Brandslukning

Nogle af kloden mest ambitiøse filantroper som f.eks. Bill og Melinda Gates, George Soros, Edward W. Scott, samt proaktive fonde som Atlantic Philanthropies, the Annie E. Casey Foundation, the Nike Foundation og the Robert Wood Johnson Foundation, har gjort politisk lobbyisme til en hjørnesten i deres filantropiske arbejde. Disse personer og fonde har indset, at omfanget af de udfordringer, de står overfor indenfor f.eks. uddannelse, global sundhed og miljø, er for komplekse og ressourcekrævende til, at de kan løses alene. Derfor har de iværksat offentlighedskampagner, finansieret informationsmøder, mobiliseret stakeholdere og iværksat budskabskampagner, for derved direkte at få indflydelse på de lovgivningsmæssige processer. Og det er præcis det godt politisk lobbyarbejde går ud på: at påvirke og udforme eventuelle lovforslag, før det fremsættes i Folketingssalen.

Lobbyismen kan også bestå af brandslukning – afværge et for fonden uhensigtsmæssigt lovforslag. Eller mere langvarig allianceopbygning med embedsmænd og organisationer med henblik på at få gjort ens interesseområde til en politisk sag. Når man vil lobbye for en sag, kan timing være essentielt. At man forstår at bringe sin sag i spil på det helt rigtige tidspunkt, kombineret med solid dokumentation, kan være forskellen på succes og fiasko.

Når man som fond skal lave lobbyarbejde handler det om, at man finder et økonomisk niveau for ens lobbyarbejde, som man kan forsvare. Her må man hele tiden se på de resultater arbejdet kaster af sig, og spørge sig selv, om det står mål med investeringen.

God lobbyisme

Der er en række aspekter, man bør have sig for øje, når man udøver politisk lobbyisme. Man skal dels have respekt for de normer og regler, der gælder i samfundet, og man skal være åben omkring, hvad det er for nogle interesser, man repræsenterer. Som fond er det måske endda endnu mere vigtigt, at man sikrer sig, at man er eksplicit omkring sin lobbyvirksomhed og kommunikation.

Når man vil påvirke politikere – om det er på lokal-, regions- eller regeringsniveau – indebærer det en række indbyrdes forbundne aktiviteter:

  • Forskning og formidling: Som Ove Kaj Pedersens forskning viser, har videnskabeligt funderede argumenter fået mere indflydelse i politikudformningen. Derfor bør man som fond udvikle brugervenlig data og (hvis muligt) evidensbaserede analyser om de formål, man forsøger at ændre. 
     
  • Oplysningsaktiviteter: Derudover skal offentlighedens interesse vækkes. Her kan forskellige oplysningsaktiviteter tages i brug: mediekampagner, print, tv, sociale medier mv., hvor udfordringen beskrives, samt specifikke løsninger herpå.
     
  • Mobilisering: Man er sjældent ene om at bekymre sig om et problem, og for at få så stor indflydelse som muligt, skal andre interessenter, græsrødder og berørte grupper inddrages til at støtte op om kampagnen.
     
  • Lovgivning og lobbyisme: Formidle eksplicit information til politiske beslutningstagere og deres ansatte via skriftlig eller talt kommunikation.
     
  • Retssager og tvister: når det kræves tage retslige skridt for at tackle uønskede politikker og praksis for at opnå de ønskede politikændringer.

Seriøse fonde bør opfatte lobbyarbejde som legitimt og naturligt og skele til de mange eksempler på succesfuld kommunikation fra industrien i lande med en mere angelsaksisk tradition (især England og USA). 

NB: Min definition af lobbyisme er inspireret af den amerikansk-canadiske politolog David Easton og Professor, dr.phil. Erik Rasmussens formuleringer i henholdsvis 1950’erne og 1960’erne. Det fører frem til en definition af lobbyisme som: ethvert forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces, og henviser til enhver handling der har til hensigt at påvirke et hvilket som helst led i den politiske beslutningsproces . Det kan både være private virksomheder, organisationer eller fonde, som søger denne indflydelse.
 

Comments
No comments yet. Be the first.
BLOG

Mannov siger farvel til vores jyske PR-nestor

 

Den 30. september 2020 fyldte vores kære og mangeårige kollega og partner Ebbe Kristensen 66 år. Det blev samtidig Ebbes sidste arbejdsdag, da han har valgt nu at hellige sig pensionisttilværelsen – efter mere end 30 år i PR-branchen.

 

Ebbe har været en ledende faktor for Mannovs Aarhus-afdeling siden 1999, hvor han gjorde comeback til Mannov efter nogle år hos bl.a. Schur International, Indbodan og et par andre bureauer. Ebbe begyndte dog hele sin karriere hos netop Mannov, da han tilbage i 1982 – kun syv år efter firmaets grundlæggelse – startede som elev hos Børge Mannov og i løbet af de følgende tre år blev godt udlært i PR ud fra devisen om ”Alle har ret til en advokat ved den domstol, der hedder den offentlige debat”.

 

Samlet set er det blevet til mere end 23 år i Mannov og over 30 år i bureaubranchen for Ebbe. På nogle områder er der sket en afsindig udvikling siden 90’erne – vi sender fx ikke længere pressemeddelelser ud pr. fax (hvilket ellers dengang var et vildt teknologisk kvantespring fra den traditionelle postomdeling J). Men når det kommer til selve essensen i PR, så er grundtankerne ifølge Ebbe stadig de samme: ”Etablering, opretholdelse og udvikling af relationer med en organisations vigtigste in- og eksterne interessenter. Det er, hvad PR dybest set handler om. Og hvad der også gælder ikke mindst i dag, hvor normer og paradigmer ændres, og hvor virksomheder kan komme ud i kriser lynhurtigt i takt med medieudviklingen og ikke mindst her i den nye ”udskamningstid””.

 

Men nu er det slut med PR-værktøjerne i arbejdsøjemed for Ebbes vedkommende. Fremover vil Ebbe koncentrere sine kræfter om at nyde pensionisttilværelsen sammen med sin søde hustru Inge. Det under vi ham selvfølgelig fuldt ud – men vi kommer til at savne ”den gamle jyde” med de mange jyske favorithold (Ebbe er tilsyneladende glad for alle jyske fodboldhold, der slår københavner-holdene). Gennem årene har Ebbe været en enorm kapacitet for både Mannovs kunder og os som kollegaer. Han har prøvet lidt af hvert inden for kommunikationsbranchen, hvilket har gjort ham til den dygtige og skarpe generalist, han er i dag – med en særlig forkærlighed for fødevare-, medicinal- og miljøområdet, der altid har ligget Ebbes hjerte nær, og hvor han gennem tiden har skabt mange virkelig flotte resultater for Mannovs kunder.

 

I Mannov har vi altid haft en meget speciel og familiær kultur. Mange taler om den særlige ’Mannov-ånd’ – både blandt kunder og medarbejdere, nuværende som tidligere. Derfor satser vi også på, at vi fortsat kommer til at få glæde af Ebbes gode selskab og spændende anekdoter og betragtninger om bl.a. fodbold, vin og verden. Om vi er enige – særligt om synspunkterne inden for fodbold – tør vi ikke garantere. Men det bliver helt sikkert en hyggelig snak.

 

Vi ønsker Ebbe (og Inge) alt det bedste fremover – og glæder os til at høre nyt om stort og småt fra livet som pensionist i både Gl. Rye og Sydfrankrig. 

 

Tekst til LinkedIn, Facebook mv.:

Et kæmpe og hjerteligt tillykke til vores jyske PR-nestor Ebbe, der fyldte 66 år den 30. september. Dagen var samtidig Ebbes sidste arbejdsdag, da han nu helliger sig tilværelsen som pensionist sammen med sin kære hustru Inge. De vil helt sikkert komme til at nyde livet i både Gl. Rye og Sydfrankrig –  vi ønsker både Ebbe og Inge alt det bedste fremover og håber, at de fortsat vil lægge vejen forbi Mannov, når de er på den østlige side af broen.