Elisabeth Lüders

Elisabeth Lüders

Seniorkonsulent & jurist
Phone: +45 2672 8062
Email: el@mannov.dk

Er du Mannovs nye praktikant?

Nov 14, 2014 By Elisabeth Lüders
Tags: mannov medarbejdere

Vil du gerne prøve dine kommunikationsfærdigheder af i praksis og opleve hverdagen i et travlt og bredtfavnende PR- og kommunikationsbureau? Har du et kreativt sind, en flair for at skrive, og evnen til at tænke strategisk? Drømmer du om at arbejde med nogle af landets dygtigste og mest erfarne konsulenter, så er du måske en af Mannovs nye praktikanter.

Mannov søger netop nu dygtige og dedikeret praktikanter med en passion for PR- og kommunikation til forårssemestret 2015. Mannovs konsulentydelser spænder bredt, og praktikpladsen giver dig derfor muligheden for at få en utrolig stor indsigt i, hvad PR og kommunikation er for en størrelse i praksis, og hvilke døre disciplinerne kan åbne op for. Dine arbejdsopgaver vil tage sit afsæt i din afdelings respektive kerneområde. Her vil du blive inddraget i PR- og kommunikationskonsulentens daglige arbejde og opgaver, og du vil derfor hurtigt blive en integreret del af den travle hverdag i huset.

Et praktikforløb med din faglige udvikling i fokus
Udover at arbejde side om side med nogle af landets dygtigste og mest erfarne konsulenter, bliver du igennem hele dit praktikforløb tilbudt at deltage i diverse kurser, som kan styrke dine personlige kompetencer indenfor kommunikationsfeltet. Hos Mannov ønsker vi, at du får så meget ud af din praktik som overhovedet muligt, og derfor holder vi løbende evalueringsmøder, så du hele tiden formår at udvikle dig i den ønskede retning. Derudover vil du blive en del af et socialt og tværfagligt team.

Vi søger praktikanter til følgende afdelinger:

Corporate Communication
I Corporate Communication arbejder vi både med virksomheder, organisationer og kommunale instanser, særligt indenfor B2B-markedet. Derfor er de daglige opgaver yderst forskellige, hvilket gør arbejdsmiljøet i afdelingen utrolig alsidig og spændende.

Public Affairs
Som praktikant i Public Affairs skal du have en stor indsigt i national og EU-politik. Har du en stor interesse for, hvordan kan påvirke det politiske system, er praktikpladsen i Public Affairs måske noget for dig.

Grafisk afdeling
For at blive praktikant i Mannovs grafiske afdeling kræver det, at du har færdigheder indenfor Indesign, Photoshop, Illustrator og Power Point. Men frem for alt, er praktikpladsen for dig, der har en passion for at formidle udtryk og budskaber igennem et visuelt univers.

Consumer PR
Praktikpladsen i Consumer PR er for dig der finder B2C -markedet interessant. Her arbejder vi særligt med FMCG-kunder, hvor en kreativ sans for produkt-branding, events, integreret kommunikation og innovative ideer er altafgørende.

Dine kompetencer:

  • Er studerende på en bachelor- eller kandidatuddannelse
  • Er dygtig til at skrive på både engelsk og dansk
  • Er motiveret for at lære
  • Er åben for at påtage dig nye opgaver og ansvar
  • Kan arbejde i teams og selvstændigt
  • Kan arbejde under pres og med korte deadlines
  • At du i kraft af din uddannelse har en solid forståelse for PR og kommunikation

Typiske arbejdsopgaver:

  • Tekstproduktion
  • Markedsundersøgelser
  • Udarbejdelse af strategiudkast samt sparring herom
  • Research
  • Analysearbejde
  • Medieovervågning
  • Event assistance

Sådan ansøger du:

Lyder forløbet som noget for dig? Så skriv en ansøgning til praktikansvarlig Elisabeth Lüders på el@mannov.dk. I emnefeltet skal du skrive Praktikansøgning – efterfulgt af den praktikstilling du søger. F.eks. Praktikansøgning – Corporate Communication.
Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation for at ansøge
  • Faglige interesser
  • Studieretning
  • CV

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 25. november 2014. Praktikperioden begynder i starten af januar 2015. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og der ydes et månedligt stipendium.

Om Mannov:
Mannov er et af Danmarks største kommunikationsbureauer, med ca. 40 medarbejdere, fordelt i henholdsvis København, Århus og Malmø. Siden 1975 har vi arbejdet med kommunikation for en lang række danske og internationale kunder. Dette har givet os det privilegium, at vi i dag rådgiver i en bred vifte af PR- og kommunikationsdiscipliner, herunder bl.a. kriserådgivning, medierådgivning, medietræning, produkt PR, events, strategisk kommunikation, employer branding, intern kommunikation og sociale medier. Vores tilgang er derfor tværfaglig, hvilket gør os i stand til at skabe virkningsfulde indsatser, der flytter mennesker, opfattelser og salgstal. Kommunikation der forandrer.

Comments
No comments yet. Be the first.
BLOG

Mannov siger farvel til vores jyske PR-nestor

 

Den 30. september 2020 fyldte vores kære og mangeårige kollega og partner Ebbe Kristensen 66 år. Det blev samtidig Ebbes sidste arbejdsdag, da han har valgt nu at hellige sig pensionisttilværelsen – efter mere end 30 år i PR-branchen.

 

Ebbe har været en ledende faktor for Mannovs Aarhus-afdeling siden 1999, hvor han gjorde comeback til Mannov efter nogle år hos bl.a. Schur International, Indbodan og et par andre bureauer. Ebbe begyndte dog hele sin karriere hos netop Mannov, da han tilbage i 1982 – kun syv år efter firmaets grundlæggelse – startede som elev hos Børge Mannov og i løbet af de følgende tre år blev godt udlært i PR ud fra devisen om ”Alle har ret til en advokat ved den domstol, der hedder den offentlige debat”.

 

Samlet set er det blevet til mere end 23 år i Mannov og over 30 år i bureaubranchen for Ebbe. På nogle områder er der sket en afsindig udvikling siden 90’erne – vi sender fx ikke længere pressemeddelelser ud pr. fax (hvilket ellers dengang var et vildt teknologisk kvantespring fra den traditionelle postomdeling J). Men når det kommer til selve essensen i PR, så er grundtankerne ifølge Ebbe stadig de samme: ”Etablering, opretholdelse og udvikling af relationer med en organisations vigtigste in- og eksterne interessenter. Det er, hvad PR dybest set handler om. Og hvad der også gælder ikke mindst i dag, hvor normer og paradigmer ændres, og hvor virksomheder kan komme ud i kriser lynhurtigt i takt med medieudviklingen og ikke mindst her i den nye ”udskamningstid””.

 

Men nu er det slut med PR-værktøjerne i arbejdsøjemed for Ebbes vedkommende. Fremover vil Ebbe koncentrere sine kræfter om at nyde pensionisttilværelsen sammen med sin søde hustru Inge. Det under vi ham selvfølgelig fuldt ud – men vi kommer til at savne ”den gamle jyde” med de mange jyske favorithold (Ebbe er tilsyneladende glad for alle jyske fodboldhold, der slår københavner-holdene). Gennem årene har Ebbe været en enorm kapacitet for både Mannovs kunder og os som kollegaer. Han har prøvet lidt af hvert inden for kommunikationsbranchen, hvilket har gjort ham til den dygtige og skarpe generalist, han er i dag – med en særlig forkærlighed for fødevare-, medicinal- og miljøområdet, der altid har ligget Ebbes hjerte nær, og hvor han gennem tiden har skabt mange virkelig flotte resultater for Mannovs kunder.

 

I Mannov har vi altid haft en meget speciel og familiær kultur. Mange taler om den særlige ’Mannov-ånd’ – både blandt kunder og medarbejdere, nuværende som tidligere. Derfor satser vi også på, at vi fortsat kommer til at få glæde af Ebbes gode selskab og spændende anekdoter og betragtninger om bl.a. fodbold, vin og verden. Om vi er enige – særligt om synspunkterne inden for fodbold – tør vi ikke garantere. Men det bliver helt sikkert en hyggelig snak.

 

Vi ønsker Ebbe (og Inge) alt det bedste fremover – og glæder os til at høre nyt om stort og småt fra livet som pensionist i både Gl. Rye og Sydfrankrig. 

 

Tekst til LinkedIn, Facebook mv.:

Et kæmpe og hjerteligt tillykke til vores jyske PR-nestor Ebbe, der fyldte 66 år den 30. september. Dagen var samtidig Ebbes sidste arbejdsdag, da han nu helliger sig tilværelsen som pensionist sammen med sin kære hustru Inge. De vil helt sikkert komme til at nyde livet i både Gl. Rye og Sydfrankrig –  vi ønsker både Ebbe og Inge alt det bedste fremover og håber, at de fortsat vil lægge vejen forbi Mannov, når de er på den østlige side af broen.