Liv Hedgaard Boye Jensen

Liv Hedgaard Boye Jensen

Konsulent
Phone: +45 2715 7099
Email: liv@mannov.dk

Brug oplevelser i din kommunikation – tips til hvordan du får succes med din event

Oct 07, 2016 By Liv Hedgaard Boye Jensen
Tags: consumer pr , influencers , event , oplevelsesøkonomi

Events er et fantastisk redskab, når man arbejder med forbrugerkommunikation. De giver din målgruppe mulighed for at opleve og interagere med dit produkt og danner på den måde grobund for en øget interesse for det.  Det kan være en god mulighed i dag, hvor forbrugerne i øget grad fokuserer på den atmosfære og oplevelse, varer sælges med.

Afhængigt af dit produkt kan du enten målrette din event direkte eller indirekte mod forbrugerne. Direkte, hvor forbrugerne inviteres og hjælpes til at knytte sig til dit produkt gennem oplevelsen med det. Indirekte, hvor f.eks. influencere får oplevelsen med produktet og påvirkes til at give deres anbefaling af det videre.

Begge metoder kan være en god mulighed for markedsføring. Du skal dog huske et helt centralt element, hvis du skal lave en succesfuld event, der overbeviser målgruppen. Nemlig oplevelsen.

Det skal handle om oplevelsen

I dag kobles forbrugsvarer med oplevelser, fordi den moderne forbruger ikke længere kun har fokus på selve varen, men i større og støre grad fokuserer på, hvordan varer sælges og de oplevelser der følger med. Derfor er det en fordel at tænke oplevelser ind i din produktkommunikation.

Gode oplevelser gør os glade, og minder om gode oplevelser har tendens til at printe sig fast i vores hukommelse. En veludviklet eventstrategi tager afsæt i visionen om at opnå dette. Eventen skal kunne efterlade et særligt, vedvarende og brand-orienteret indtryk hos deltagerne. Gør den det, kan du knytte dit brand og produkt til et minde om en god oplevelse. Men det kommer desværre ikke af sig selv.

Og hvordan gør du så? Du fokuserer på, hvad der gør dit produkt specielt og hvilken kontekst, der får dit produkt til at shine. For hvis din event skal give din målgruppe værdi, hvad enten det er forbrugere eller influencere, så skal du sætte dit produkt ind i det miljø, hvor det bliver en oplevelse, også selvom det betyder, at du skal trække dit produkt lidt i baggrunden.

Hos Mannov laver vi ofte events som del af markedsføringsstrategien for forskellige brands og produkter. Nedenfor kan du læse to eksempler på events målrettet enten forbrugere eller influencere. Ved begge fik deltagerne gode oplevelser med hjem, og på trods af at produktet ikke var det primære fokus, blev det kædet uløseligt sammen med oplevelsen og fik derved stor opmærksomhed.

Påskeægjagt med familien

Prinsesse for en dag

God fornøjelse

Dette er eksempler på, hvordan man gennem events kan opnå god omtale af og opmærksomhed omkring sit brand eller produkt. Med oplevelser for øje, kan kontekst og detaljer give en samlet oplevelse at dit unikke produkt – også selvom det er trukket lidt i baggrunden. Rigtig god fornøjelse med din næste event.

Hvis du ønsker hjælp til din eventstrategi, er du altid velkommen til at sende mig en mail: liv@mannov.dk eller tage fat i mig på 2715 7099.

Comments
No comments yet. Be the first.
BLOG

Mannov siger farvel til vores jyske PR-nestor

 

Den 30. september 2020 fyldte vores kære og mangeårige kollega og partner Ebbe Kristensen 66 år. Det blev samtidig Ebbes sidste arbejdsdag, da han har valgt nu at hellige sig pensionisttilværelsen – efter mere end 30 år i PR-branchen.

 

Ebbe har været en ledende faktor for Mannovs Aarhus-afdeling siden 1999, hvor han gjorde comeback til Mannov efter nogle år hos bl.a. Schur International, Indbodan og et par andre bureauer. Ebbe begyndte dog hele sin karriere hos netop Mannov, da han tilbage i 1982 – kun syv år efter firmaets grundlæggelse – startede som elev hos Børge Mannov og i løbet af de følgende tre år blev godt udlært i PR ud fra devisen om ”Alle har ret til en advokat ved den domstol, der hedder den offentlige debat”.

 

Samlet set er det blevet til mere end 23 år i Mannov og over 30 år i bureaubranchen for Ebbe. På nogle områder er der sket en afsindig udvikling siden 90’erne – vi sender fx ikke længere pressemeddelelser ud pr. fax (hvilket ellers dengang var et vildt teknologisk kvantespring fra den traditionelle postomdeling J). Men når det kommer til selve essensen i PR, så er grundtankerne ifølge Ebbe stadig de samme: ”Etablering, opretholdelse og udvikling af relationer med en organisations vigtigste in- og eksterne interessenter. Det er, hvad PR dybest set handler om. Og hvad der også gælder ikke mindst i dag, hvor normer og paradigmer ændres, og hvor virksomheder kan komme ud i kriser lynhurtigt i takt med medieudviklingen og ikke mindst her i den nye ”udskamningstid””.

 

Men nu er det slut med PR-værktøjerne i arbejdsøjemed for Ebbes vedkommende. Fremover vil Ebbe koncentrere sine kræfter om at nyde pensionisttilværelsen sammen med sin søde hustru Inge. Det under vi ham selvfølgelig fuldt ud – men vi kommer til at savne ”den gamle jyde” med de mange jyske favorithold (Ebbe er tilsyneladende glad for alle jyske fodboldhold, der slår københavner-holdene). Gennem årene har Ebbe været en enorm kapacitet for både Mannovs kunder og os som kollegaer. Han har prøvet lidt af hvert inden for kommunikationsbranchen, hvilket har gjort ham til den dygtige og skarpe generalist, han er i dag – med en særlig forkærlighed for fødevare-, medicinal- og miljøområdet, der altid har ligget Ebbes hjerte nær, og hvor han gennem tiden har skabt mange virkelig flotte resultater for Mannovs kunder.

 

I Mannov har vi altid haft en meget speciel og familiær kultur. Mange taler om den særlige ’Mannov-ånd’ – både blandt kunder og medarbejdere, nuværende som tidligere. Derfor satser vi også på, at vi fortsat kommer til at få glæde af Ebbes gode selskab og spændende anekdoter og betragtninger om bl.a. fodbold, vin og verden. Om vi er enige – særligt om synspunkterne inden for fodbold – tør vi ikke garantere. Men det bliver helt sikkert en hyggelig snak.

 

Vi ønsker Ebbe (og Inge) alt det bedste fremover – og glæder os til at høre nyt om stort og småt fra livet som pensionist i både Gl. Rye og Sydfrankrig. 

 

Tekst til LinkedIn, Facebook mv.:

Et kæmpe og hjerteligt tillykke til vores jyske PR-nestor Ebbe, der fyldte 66 år den 30. september. Dagen var samtidig Ebbes sidste arbejdsdag, da han nu helliger sig tilværelsen som pensionist sammen med sin kære hustru Inge. De vil helt sikkert komme til at nyde livet i både Gl. Rye og Sydfrankrig –  vi ønsker både Ebbe og Inge alt det bedste fremover og håber, at de fortsat vil lægge vejen forbi Mannov, når de er på den østlige side af broen.