Microsoft lancerede digitalt undervisningsprogram for ældre

Som led i sit arbejde med social ansvarlighed, lancerede Microsoft et digitalt undervisningsprogram for ældre i samarbejde med Ældremobiliseringen. 
Mannov var ansvarlig for koordinering og presseindsats.

Hos Microsoft beskæftiger man sig ikke kun med salg af software. Microsoft har et formuleret ønske om at forvalte sin ledende position på det globale softwaremarked ansvarligt, og social ansvarlighed er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi.

For Marianne Wier, direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark, er det vigtigt, at den ældre del af befolkningen kommer med på indlæringsvognen, når det gælder digitale færdigheder. Ellers risikerer vi at stå med en digital kløft i samfundet. Den overbevisning er baggrunden for samarbejdet med Ældremobiliseringen om et webbaseret uddannelsesprogram, der på en letforståelig måde underviser samfundets seniorer i brugen af en række nye teknologier.

Programmet blev lanceret for fulde huse i Ældremobiliseringens lokaler, og interessen blandt de ældre var massiv. Også pressen var mødt op. TV2 Lorry bragte samme aften et indslag, hvor Ældremobiliseringens digitale frontløbere formidlede budskabet om, at ”det med it er slet ikke så svært”. Emnet ”ældre og it” nåede mediernes dagsorden.

For at forevige begivenheden havde vi valgt, som supplement til fotografen, at koble en tegner på. At have en tegner til at følge begivenheden bidrog til at skabe en intim og menneskelig atmosfære, og tegningerne hænger i dag i Ældremobiliseringens lokaler.

Kontakt: Rikke Sternberg

 

 

 






MANNOV | Copenhagen +45 7026 3838 | Aarhus +45 7027 7500 | Malmö +46 40 630 75 00

Search