Föregående CASE 1/6 Nästa CASE

Eli Lilly – Potent sundhedskampagne om potensproblemer

 

Da den europæiske sundhedskampagne, Health in Movement arrangeret af Eli Lilly, besøgte Danmark, hjalp Mannov med den danske event, som havde til formål at sætte fokus på rejsningsbesvær og risikofaktorer hertil.

Det fysiske omdrejningspunkt for kampagnen bestod af en 13 meter lang lastbil. Lastbilen var indrettet med et venteværelse og to konsultationslokaler, der i åbningstiden var bemandet med læger og sygeplejersker, som stod klar til at informere om rejsningsbesvær og måle blodtryk, som er en af risikofaktorerne for rejsningsbesvær.

I forbindelse med kampagnen blev en ny undersøgelse fra Zapera udarbejdet med deltagelse af 1.000 danske mænd over 40 år, der bl.a. viste, at tre ud af fire danske mænd hellere vil miste håret end evnen til sex.

Kampagnen var en succes med 270 besøgende i løbet af de fire dage, lastbilen var i Danmark. Desuden var der god interesse fra både trykte og elektroniske aviser, radio og TV, og mere end 500 personer besøgte kampagnehjemmesiden www.healthinmovement.dk. Undersøgelsen skabte kontakt til 35 mænd, som gerne ville fortælle om deres erfaringer med rejsningsbesvær. En af disse blev interviewet på landsdækkende TV i Aftenshowet på DR1, og en anden fortalte sin historie i en landsdækkende historie i Nyhedsavisen.

I alt nåede historien om rejsningsbesvær og Health in Movement ud til flere end 4,3 millioner personer (lyttere, seere og læsere).

Kontakt: Anne Reinholdt  

MANNOV | Copenhagen +45 7026 3838 | Aarhus +45 7027 7500 | Malmö +46 40 630 75 00

Search