ANNE SOPHIE SCAVENIUS

ANNE SOPHIE SCAVENIUS

Partner
Telefon: +45 2672 8057
Email: asc@mannov.dk

Praktikant til efteråret 2020

Apr 03, 2020 Skrevet af ANNE SOPHIE SCAVENIUS
Tags: praktik , mannov nyheder

 

Drømmer du om en karriere på et kommunikationsbureau? 

Vil du gerne prøve dine kommunikationsfærdigheder af i praksis og opleve hverdagen i et bredtfavnende PR- og kommunikationsbureau i Søborg? Har du et kreativt sind, flair for de sociale medier, og er du en god kollega? Så er du måske vores nye praktikant. Hos Mannov søger vi en dygtig og dedikeret praktikant til efteråret 2020.

Mannov er Danmarks ældste kommunikationsbureau – og vi er blandt de førende i landet. Vi arbejder bredt med kommunikation og PR, og hos os vil du i løbet af din praktikperiode få rig mulighed for at prøve kræfter med den virkelige verden på et kommunikationsbureau.

Som praktikant i Mannov kommer du til at arbejde tæt sammen med nogle af landets dygtigste og mest erfarne konsulenter. Du bliver inddraget i daglige opgaver for vores kunder, og du vil hurtigt blive en integreret del af et socialt og tværfagligt team og den travle hverdag i huset.

Vi ønsker at give dig det bedst mulige ophold, hvor du får mest muligt ud af praktikperioden, og du vil blive tilknyttet en praktikvært, som kan hjælpe dig godt i gang med din praktik og være din sparringspartner gennem hele forløbet. 

Typiske arbejdsopgaver vil være:

  • Produktion af content til sociale medier – både til Mannovs egne kanaler og til vores kunders
  • Deltagelse i og udarbejdelse af kreative events
  • Research, markedsundersøgelser og monitorering
  • Idé- og konceptudvikling

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med at producere content til de sociale medier (både på lyd- og billedsiden)
  • Har en god forståelse for PR og kommunikation
  • Er dygtig til at skrive fængende på både dansk og engelsk
  • Har en god grammatisk forståelse
  • Er åben for at påtage dig nye opgaver og ansvar
  • Er en rigtig god kollega, der bidrager til et rart arbejdsmiljø

Hvis du også har grafiske kompetencer, vil dette kun være en fordel, men det er bestemt ikke et krav for at søge stillingen som praktikant.
 
Sådan ansøger du:
Lyder forløbet som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til Anne Sophie Scavenius på asc@mannov.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at sende Anne Sophie en e-mail eller ringe på 26 72 80 57. 

Ansøgningen skal være os i hænde hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

 

 

Kommentarer
Endnu ingen kommentarer. Vær den første.