Rikke Sternberg

Rikke Sternberg

Direktør & Partner
Telefon: +45 2715 7029
Email: rst@mannov.dk

Om taxachauffører, journalisters arbejdsmetoder og økonomers syn på begge

feb 19, 2013 Skrevet af Rikke Sternberg
Tags: journalister , medier , anmeldelser

To økonomer fra Københavns Universitet er gået sammen om at skrive en bog, der forsøger at illustrere de ofte komplekse sammenhænge bag en række forskellige samfundsøkonomiske problemstillinger. Det gør de ved at sammenligne dem med fænomener, der kan iagttages i taxibranchen – et erhverv, som de to forfattere kalder et af de mest gennemregulerede i Danmark.

Bogen ”Taxaøkonomi” af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen udregner eksempelvis de økonomiske bevæggrunde for, at der til enhver tid er en næsten absurd overflod af taxier i Københavns Lufthavn, men man skal være heldig for at praje en på yderligt liggende S-togsstationer i Hovedstaden. Og om hvorfor det måske giver mening, at taxaer som hovedregel er kæmpe, benzinslugende luksusmodeller i stedet for mindre, miljørigtige modeller.

Bogen har delt vandene kraftigt på anmeldersiden, fra jubel i Information til anklager om ”årets mest meningsløse stykke faglitteratur” i Politiken og moro over samme anmelderuenighed på bagsiden af Børsen. Selv læste jeg bogen hen over en weekend, i reglen godt underholdt.

Men jeg bed særligt mærke i, at de to skribenter flere gange i teksten ikke blot skriver om taxachaufførers arbejdsmetoder, men også om journalisters.

I bogens kapitel om den forkætrede regel om frikørsel af taxaer, som gør det muligt at sælge en taxa for tæt ved indkøbsprisen efter et bestemt kilometerantal, skyder økonomerne med skarpt.

For ifølge forfatterne gør journalisterne, groft sagt, sig ofte skyldige i at gøre undtagelsen til reglen, når der skal skabes historier. I denne sammenhæng eksempelvis ved at finde et eller to eksempler på, at en taxachauffør har kørt en masse ekstra kilometer uden passagerer for at få frikørt sin taxa hurtigt. Et andet sted påstår forfatterne i forbindelse med en faktaboks om lønninger i finanssektoren, at selv højtplacerede kilder ikke tør korrekse en ”åndspygmæ” af en journalist, der har udregnet gennemsnitslønnen i sektoren på en ikke-korrekt måde – for journalister bærer jo nag og vil så nok kvittere med dårlig omtale senere hen. Faktisk overvejer forfatterne, at journalisten måske har regnet forkert med vilje for at få en bedre historie!

Tal om en stramning, d’herrer økonomer! Journalister vinkler, men de færreste lyver forsætligt – lige som det kun er de færreste forskere, der pynter på forskningsresultater eller antal mus i deres laboratoriestudier. Og de har jo netop dialogen med kilderne for at få historiens fakta på plads. At ’kedelige’ fakta kan dræbe en historie, skulle jo gerne være udtryk for, at der ingen historie er. Medier er til for at fortælle om det, der er nyt, ikke det der er, som det plejer.

Faktisk burde de to økonomer måske faktisk have allieret sig med en af de der bladsmørere. For beklager, mange af dem ER bedre formidlere end forskere. I bogens introduktion henviser skribenterne selv til kæmpe-succes’en ”Freakonomics”, som netop er skrevet i samarbejde mellem en meget dygtig økonom og en lige så dygtig journalist. Det er der kommet en fænomenalt underholdende bog ud af, mens ”Taxaøkonomi” trods hæderlige forsøg på humor aldrig river én med på samme måde. Og uanset at Freakonomics går i bredden, hvor ”Taxaøkonomi” går i dybden med sit fokus på dette ene område, så kunne den danske bog trods mange gode takter klart have haft gavn af lidt journalistisk skrive-finesse.

Jeg glæder mig til næste lærerige økonomibog fra d’herer og opfordrer dem til at tage en journalist med om bord næste gang. De er ofte både klogere og mere hæderlige, end de anses for – og de skriver godt!
 

Kommentarer
Endnu ingen kommentarer. Vær den første.