Anne Høybye

Anne Høybye

Chefkonsulent for Pharma & Market Access
Telefon: +45 2672 8071
Email: anh@mannov.dk

Mannov markerer Verdensnyredagen ved at starte dagen med at drikke et glas vand

mar 13, 2014 Skrevet af Anne Høybye
Tags: life science , sundhed

I dag, den 13. marts afholdes Verdensnyredagen for niende gang. Kampagnen har til formål at øge kendskabet til risikoen for nyresygdom og sikre, at mennesker i risikogrupperne taler med deres læge og får taget en simpel nyretest.

Mannov arbejder på den verdensomspændende kampagne for Verdensnyredagen igennem vores globale netværk, Ogilvy Public Relations – og i samarbejde med International Society of Nephrology (ISN).

Vær med - drik et glas vand!

På Verdensnyredagen opfordres alle befolkninger, regeringer, sundhedsmedarbejdere og patienter i hele verden til at starte dagen med at drikke et glas vand og opmuntre deres familier, pårørende, venner og kolleger til at gøre det samme. Denne symbolske handling etablerer en stærk forbindelse mellem det helt enkle at drikke et glas vand og få folk til at tænke på deres nyrer den 13. marts.

En global onlinekampagne

I år er vores kampagne også massivt til stede online, hvor alle deltagere i hele verden kan vise deres støtte til kampen mod kronisk nyresygdom.

Du kan deltage ved at sende os meddelelser og billeder via #glassofwater og #isupportwkd.

Følg kampagnen online på

Happy drinking!

Globalt helbredsproblem

Omkring 600 millioner mennesker har en nyreskade, og det forventes at stige med 17 % over de næste 10 år. Kronisk nyresygdom anerkendes nu som et globalt helbredsproblem. Hvis nedsat nyrefunktion opdages tidligt og behandles korrekt, kan udviklingen bremses eller endda standses, men kendskabet til nyresygdomme er stadig meget begrænset, og mange mennesker undervurderer nyrernes vitale rolle.

Verdensnyredagen er en årlig dag med globale aktiviteter, som organiseres i fællesskab med International Society of Nephrology (ISN)  og International Federation of Kidney Foundations (IFKF). Verdensnyredagen er den mest omfattende begivenhed med fokus på nyresundhed i hele verden. Frem for alt er det en årlig lejlighed til at stille skarpt på farerne ved nyresygdom og sende et klart budskab til offentlighed og regeringer om, at kronisk nyresygdom er almindeligt forekommende og skadelig, men kan behandles.

Læs mere om Verdensnyredagen på http://www.worldkidneyday.org/.

Kommentarer
Endnu ingen kommentarer. Vær den første.