Thomas Peter Mandrup

Thomas Peter Mandrup

Direktør
Telefon: +45 70 26 38 38
Email: tpm@mannov.dk

Havner din årsrapport i papirkurven eller på sofabordet?

dec 12, 2014 Skrevet af Thomas Peter Mandrup
Tags: finans , kreativ kommunikation , kommunikation , finansielkommunikation

Om kort tid går vi ind i den sæson, hvor virksomhedernes økonomiafdelinger har deres højtid. Vi taler ikke om julen, men om de travle uger efter nytår, når årsregnskabet lukkes og revideres for senere at munde ud i årsrapporten.

De fleste virksomheder bruger mange ressourcer på at lave deres årsrapport – både når det gælder mandetimer og kroner. Den bliver sendt ud til investorer, kunder og vigtige samarbejdspartnere. Derfor er der rigtig god fornuft i at se årsrapporten som en strategisk kommunikationskanal, der kan oplyse, berige og involvere virksomhedens interessenter. Ikke bare som en nøgtern afrapportering af årets højdepunkter i talform, men som et levende indblik i virksomhedens fremadrettede mål og strategier.

Jeg har tit siddet med årsrapporter i hånden, som der tydeligvis er brugt en del kroner på. Professionelt og stramt layout, pænt tryk, dyr porto. Og alligevel er det tydeligt, at mange eksemplarer hurtigt vil ende i papirkurven eller på den hylde, der rummer tryksager i kategorien ”jeg-læser-det-en-anden-dag-hvis-jeg-har-for-meget-tid”.

Man skal være en mere end almindelig entusiastisk fan af den pågældende virksomhed for at ville læse sig igennem 64 sider, hvor en anonym corporate afsender opremser finansielle resultater og begivenheder fra forretningsområderne. Der tales flot om ”kunden i fokus”, men kommunikeres 100 % ud fra afsenderperspektivet – ikke ud fra modtagerens. Troværdigheden når et lavpunkt der, hvor man fortæller om den ambitiøse HR-indsats, uden at vi nogensinde møder en eneste medarbejder i rapporten. Det er pænt og professionelt, men meget livløst. Og så er vejen til papirkurven kort.

Giv kunder og medarbejdere en stemme

En enkel måde at puste liv i årsrapporten er at sætte ansigt og stemme på de budskaber, din årsrapport skal formidle. I Mannov har vi i flere år arbejdet med journalistiske årsrapporter, der kombinerer de formelle krav til den finansielle rapportering med en fri magasinform med interviews og artikler. Det giver et læseværdigt produkt. Kunder, leverandører og investorer vil nemlig ikke bare vide, at din virksomhed udvikler sig. De vil også høre, hvordan den værdi, I skaber, opleves hos modtagerne. De vil høre udviklingschefen fortælle, hvordan I fanger de nye trends på jeres område. De vil møde de mennesker, der sørger for, at jeres gode CSR-strategi lever i praksis. De vil høre andre kunder fortælle om, hvordan I har løst deres udfordringer.

Sæt mennesker bag jeres budskaber. Tag lækre billeder. Brug kreative infografikker til at visualisere jeres tal for EBITDA, reklamationsprocent eller reduktion i CO2-udledning. Det kræver faktisk kun en beskeden merindsats at omdanne den finansielle rapportering til et stærkt kommunikationsprodukt, hvor I kan fortælle levende historier til alle dem, der har berøring med jeres virksomhed. Så bliver budskaberne læst og husket.

Godt nok er jeres årsrapport ikke det seneste nummer af Euroman. Men hvorfor ikke løfte ambitionsniveauet lidt og have som mål, at jeres næste årsrapport skal havne på sofabordet - og ikke i papirkurven?

Kommentarer
Tilføj kommentar

Navn:danske spil bonus
Website:http://bettingguiden.dk/danske-spil-bonuskode
Danske Spil bygger på sports betting eller som man har valgt at kalde det hos Danske Spil ”Oddset”. Når du første gang åbner en konto på Danske spil Oddset og indskyder penge har du mulighed for at modtage Danske spils velkomstbonus på en 100% bonus på op til 500 DKK i forbindelse med dit første indskud.

Sendt 15-10-15 11:42.

Send svar Top
Navn:frejagull
Website:http://betbonuskoder.com/
Hvis du skal til at registrere dig hos en spiludbyder, så er Unibet en af de mest relevante bookmakere for især danske spillere. http://betbonuskoder.com/

Sendt 16-11-15 08:24 som svar på .

Send svar Top