Anne Høybye

Anne Høybye

Chefkonsulent for Pharma & Market Access
Telefon: +45 2672 8071
Email: anh@mannov.dk

#Gamechanger For Dansk Sundhedspolitik

apr 30, 2013 Skrevet af Anne Høybye
Tags: healthcare , life science , sociale medier , politik , sundhed

Den seneste debat om danskernes forbrug af antidepressiva og ADHD-medicin, udsprunget af DR’s programserie ’Danmark på piller’, har fået den almene dansker, psykiatere, sundhedspolitikere og andre relevante aktører til tasterne på de sociale medier. Men mens de fleste danskere anvender facebook, bruger en større del af sundhedspolitikerne Twitter til at ytre sig på. Således har 8 ud af 12 sundheds- og psykiatriordførere en twitterprofil. Men hvad får sundhedspolitikerne egentlig ud af at tweete?

Først og fremmest er andelen og aktiviteten blandt journalister langt højere på Twitter end eksempelvis Facebook. Benjamin Rud Elberth, tidligere digitalchef for Socialdemokraterne, omtaler Twitter som en game changer for dansk politik:

"Når politikere og deres kampagnefolk giver journalister stof og diskuterer fakta direkte på nye medier og igennem platforme uden filter, giver det både nye muligheder for aktørerne og stiller krav til, at de kan bruge medierne rigtigt."
(læs artiklen her)

Den direkte kontakt i netværket åbner samtidig op for, at politikerne ikke nødvendigvis tweeter om politik på deres profil. Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt og De Konservatives Benedikte Kiær to gode eksempler på. De tager sig oftest friheden til at være ærlige og åbne i forhold til andre verserende emner i den offentlige debat. Her tweetes om alt fra håndbold-VM, X-factor, tv-serien Borgen til DSB-ventetid og motorcykler. Denne form for backstagekommunikation giver vælgerne mulighed for at komme bag den politiske facade og anledning til at lære mennesket bag politikeren at kende. Til forskel fra mastodonten, Facebook, passer denne form for åbenhed og diskussionslyst Twitter-mediet og dets brugere aldeles godt, da hyppigheden af tweets simpelthen er mange gange højere end den gennemsnitlige facebookbrugers statusopdateringsfrekvens.

Den højeste tweetfrekvens blandt sundhedspolitikerne findes hos Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, der med sine 1.299 tweets i 2013 er den mest aktive sundhedspolitiker, hvilket også kan aflæses i hendes, efter danske forhold, høje antal af følgere (2.661). Hun holder en høj tweetfrekvens på over 12 tweets/retweets om dagen og anvender ofte hashtags, hvorved brugerne bedre kan orientere sig i informationsstrømmen, ligesom hun også gerne indgår i dialog og diskussion med vælgere, politikere og journalister.

Den høje tweetfrekvens er altafgørende for, hvor mange journalister, bloggere og andre skribenter, der vælger at følge og interagere med den enkelte politiker. Jo flere tweets, samtaler og retweets en twitterprofil indeholder, desto flere brugere og journalister vil der være, der vælger at følge den. Denne interesse kan den enkelte politiker med fordel anvende proaktivt i forhold til at positionere sine budskaber, politiske fakta og sig selv. Ved et Social Media Week 2013-arrangement udtalte Stine Brix selv bl.a.:

Det jeg især har brugt Twitter til, det er jo sådan set at komme som ny og relativ ukendt politiker og få et netværk blandt journalister” (http://smw.radio24syv.dk/)

De aktive og dygtige politiske twittere vil altså, gennem skarpt og ucensureret indhold, være i stand til at skabe sig et netværk blandt journalister og andre faggrupper, de måske ikke tidligere har været i kontakt med. Det giver politikerne mulighed for at skabe sig et unikt netværk, de kan kapitalisere på, hvis de vil diskutere politiske sager, fakta og budskaber, der senere kan ende med en avisartikel – eller en realpolitisk dagsorden.

Et eksempel på dette er psykiatriordfører Jane Heitmann fra Venstre, der i den aktuelle medicindebat den 16. april tweetede:

Planlægger høring om børn og medicin- med den skræmmende udvikling i forbruget af ADHD-medicin tager sådan en proces en helt uventet drejning” (https://twitter.com/JaneHeitmann)

To dage senere stillede Jane Heitmann §20 spørgsmål til Sundhedsminister Astrid Krag om det store lægemiddelforbrug.

Fremadrettet vil vi uden tvivl se flere og flere politikere, der vil bruge Twitter strategisk, særligt de yngre politikere og den generation, der netop nu vokser op med Twitter. Her vil de ikke gøre sig overvejelser om, hvorvidt de skal være på Twitter. Det vil være en naturlig del af deres hverdag og politiske arbejdsliv.

Facts om danske sundheds- og psykiatriordførere på Twitter*

  • De tre mest tweeten´de i 2013: Stine Brix (EL) (1.299 tweets), Liselott Blixt (DF) (332 tweets) og Benedikte Kiær (K) (300 tweets)
     
  • De tre mest fulgte: Stine Brix (EL) (2.661 følgere), Benedikte Kiær (K) (1.696 følgere) og Sophie Løhde (V) (1.470)
     
  • Sundhedspolitikernes mest anvendte hashtags: #DKpol, #vmdk (og vm13dk) og #nytårstale

Danske sundheds- og psykiatriordførere med en aktiv Twitter-profil i 2013

  • Stine Brix, Enhedslisten: 1.299 tweets i 2013, 3.779 tweets i alt, 2.661 følgere
     
  • Benedikte Kiær, Det Konservative Folkeparti: 300 tweets i 2013, 1.065 tweets i alt, 1.696 følgere
     
  • Sophie Løhde, Venstre: 20 tweets i 2013, 328 tweets i alt, 1.470 følgere
     
  • Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokraterne: 5 tweets i 2013, 56 tweets i alt, 1.303 følgere
     
  • Camilla Hersom, Radikale Venstre: 22 tweets i 2013, 280 tweets i alt, 1.049 følgere
     
  • Astrid Krag, Socialistisk Folkeparti: 7 tweets i 2013, 151 tweets i alt, 991 følgere
     
  • Liselott Blixt, Dansk Folkeparti: 332 tweets i 2013, 556 tweets i alt, 376 følgere
     
  • Jane Heitmann, Venstre: 104 tweets i 2013, 366 tweets i alt, 72 følgere
     

(*Tallene er fra perioden 1. januar – 15. april 2013)
 

Kommentarer
Endnu ingen kommentarer. Vær den første.