Er du Mannovs nye praktikant?

mar 27, 2017 Skrevet af
Tags: mannov medarbejdere , praktik , mannov nyheder , praktikant

Vil du gerne prøve dine kommunikationsfærdigheder af i praksis og opleve hverdagen i et travlt og bredtfavnende PR- og kommunikationsbureau? Har du et kreativt sind, flair for at skrive, og evner du at tænke strategisk? Så er du måske en af vores praktikanter.

Mannov søger to dygtige og dedikerede praktikanter med en passion for PR- og kommunikation til efterårssemestret 2017. Hos Mannov arbejder vi bredt med kommunikation og PR, og vi vil hjælpe dig til, at du får et godt indblik i, hvad PR og kommunikation er i praksis.

I Mannov brænder vi for kommunikation, der skaber resultater. Det gælder inden for alle vores fokusområder – fra produkt-branding, sociale medier, public affairs og medietræning til corporate communication, issue management og krisekommunikation.

Din praktik vil tage udgangspunkt i consumer-opgaver, og pladsen er for dig, der finder B2C-markedet interessant. Du ønsker at bidrage til arbejdet med FMCG-kunder, hvor en kreativ sans for produkt-branding, events, integreret kommunikation og innovative ideer er altafgørende.

Et praktikforløb med din faglige udvikling i fokus
Som praktikant i Mannov kommer du til at arbejde tæt sammen med nogle af landets dygtigste og mest erfarne konsulenter. Du bliver inddraget i daglige opgaver for vores kunder, og du vil hurtigt blive en integreret del af et socialt og tværfagligt team og den travle hverdag i huset.

Vi ønsker at give dig det bedst mulige ophold, hvor du får mest muligt ud af praktikperioden, og du vil derfor blive tilknyttet en konsulent, som du kan skræddersy dit ophold med. Samtidig vil du udover daglige opgaver blive tilbudt at deltage i et ’tour de kompetence-forløb’, hvor du kommer rundt i huset og bliver inddraget i de forskellige kommunikationsdiscipliner, vi arbejder med.

Typiske arbejdsopgaver vil være:

  • Tekstproduktion til pressemeddelelser, nyhedsbreve og sociale medier
  • Deltagelse i kreative events
  • Udarbejdelse af strategiudkast samt sparring herom
  • Research, markedsundersøgelser og monitorering
  • Idé- og konceptudvikling samt sparring herom

Vi forventer, at du:

  • Er studerende på en bachelor- eller kandidatuddannelse
  • Er dygtig til at skrive fængende på både engelsk og dansk
  • Er motiveret for at lære og ikke er bange for at tage fat
  • Er åben for at påtage dig nye opgaver og ansvar
  • Kan arbejde i teams og selvstændigt
  • Kan arbejde under pres og med korte deadlines
  • Har en god forståelse for PR og kommunikation i kraft af din uddannelse

Sådan ansøger du:
Lyder forløbet som noget for dig? Så skriv en ansøgning til praktikansvarlig Stephanie Brinchsbi@mannov.dk.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motivation for at ansøge
  • Faglige interesser
  • Studieretning
  • CV

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. april 2017. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
 

Kommentarer
Endnu ingen kommentarer. Vær den første.