Schulstad - Madpakkens Dag
Hvert år afholder Lantmännen Schulstad Madpakkens Dag på 600-700 folkeskoler over hele landet. Madpakkens Dag er en temadag, hvor elever og lærere sætter fokus på betydningen af en sund og lækker madpakke. Mannov står for planlægning og gennemførelse af den årlige event.
Gratis undervisningsmateriale til lærere og elever er omdrejningspunktet i kampagnen. Mannov har i samarbejde med Lantmännen Schulstad, Hjerteforeningen, Hjemkundskabsforeningen og Natur/Teknik udviklet en række temabaserede undervisningsmaterialer heriblandt hæftet ”Spis brød til…om møller, maver og madpakker”, ”Madpakken gennem tiden” samt diverse opgaveark til brug i undervisningen.
I forbindelse med Madpakkens Dag kåres også ”Danmarks Bedste Madpakke”, hvor eleverne dyster om at sammensætte årets madpakke. I 2008 var præmien i konkurrencen et show med tryllekunstneren Mr. Mox til hele skolen.
Vinderen af konkurrencen blev udpeget af et dommerpanel bestående af en række ambassadører for Madpakkens Dag. I 2008 var ambassadørerne fødevareminister Eva Kjer Hansen, børnetv-vært Sebastian Klein og køkkenchef på den københavnske restaurant Bistro Boheme, Per Thøstesen.
Ambassadørerne var også med til at skabe opmærksomhed omkring ”Madpakkens Dag”, der fik bred omtale i den danske presse med indslag i TV, radio samt landsdækkende og regionale dagblade.
Kontakt: Marie Vedel Kessing |