Rikke Sternberg

 

Rikke Sternberg er partner med ansvar for New Technologies. Rikke har igennem flere år specialiseret sig i at yde strategisk rådgivning til virksomhedsledere og kommunikationsafdelinger i danske og internationale virksomheder. Med udgangspunkt i en årrække som erhvervsjournalist på bl.a. Computerworld har Rikke opbygget stor erfaring i at bygge bro mellem virksomheders ønsker og forventninger til eksponering og mediernes krav og kriterier. Det intime kendskab til mediernes redaktionelle puls er også grundlaget for Rikkes rådgivning i krisesager.

Rikke er leder af Mannov New Technologies. Afdelingen kombinerer rådgivning af teknologivirksomheder med rådgivning i brugen af nye medier. Rikke kombinerer et dybdegående kendskab til erhvervslivet i almindelighed - og it-branchen i særdeleshed - med en stor interesse for nye medier både som isoleret fænomen og den indvirkning, de har på det traditionelle mediebillede. Indsigten i de nye medier sættes ikke alene i spil over for teknologiorienterede virksomheder. Mannov New Technologies rådgiver alle typer virksomheder om såvel muligheder som faldgruber.

Rikke har en BA i journalistik og kommunikation fra University of New Mexico i USA. Hendes kompetencer er særligt stærke inden for ekstern kommunikation, corporate kommunikation, medarbejderprofilering (Employer Branding), issues management og krisekommunikation samt produkt PR. Herudover har hun medietrænet en lang række virksomhedsledere og talspersoner.

Kontakt: Rikke Sternberg

MANNOV | Copenhagen +45 7026 3838 | Aarhus +45 7027 7500 | Malmö +46 40 630 75 00

Search